Debatten om nulvækst og minusvækst i det offentlige forbrug fyldte godt i den politiske debat allerede inden valget.
Statsministeren har kritiseret Venstres planer om nulvækst i det offentlige. Og hun holder på, at regeringen har brugt flere penge på velfærd end i 2011, hvor de røde partier kom til magten.
- Vi er nødt til at rette den misforståelse, som jeg også godt kan høre, at de borgerlige partier går rundt med. At der har været minusvækst eller nulvækst i de seneste år. Fakta er, at vi har brugt 14 mia. kroner mere på vores fælles velfærd, end man gjorde i 2011. Det kan ikke nogen verden, vi kender, beskrives som hverken minus- eller nulvækst, sagde statsministeren på et pressemøde forleden.
DR's faktatjek-program Detektor har set nærmere på den påstand og undersøgt, om Thorning har ret.
Men svaret er ikke entydigt.
For det kommer an på, hvordan man måler det offentlige forbrug. Det kan man gøre ud fra to metoder, hvor den ene ikke nødvendigvis er mere rigtig end den anden.
Input og output
Når statsministeren siger, at det offentlige forbrug er steget under regeringen - så er det rigtigt, hvis man kun ser på det konkrete beløb i kroner og ører.
Her benytter man den såkaldte inputmetode til at måle forbruget i det offentlige.
Men undersøger man værdien af den service, som danskerne har fået fra samfundet, så er billedet et andet.
Den såkaldte outputmetode, som bliver opgjort hos Danmarks Statistik, måler værdien af alt fra operationer på hospitaler til opklarede kriminalsager.
Kort sagt: Alt det som borgerne får for deres skattekroner.
Og ved at bruge denne metode passer det ikke, når Thorning siger, der ikke har været minusvækst under regeringen. I hvert fald ikke i hele perioden.
Forskel på appelsiner og appelsinjuice
Det kan for de fleste være vanskeligt at forstå de to metoder, men man kan eksempelvis prøve at forestille sig en kasse med appelsiner, der bliver til appelsinjuice.
Inputmetoden måler, hvor mange appelsiner, der kommer i juicemaskinen. Og outputmetoden måler, hvor mange glas appelsinjuice, der kommer ud af maskinen.
Outputmetode giver minusvækst
Hvis man bruger outputmetoden til at regne på, hvor mange penge regeringen har brugt på det offentlige, kan man se, at under Thornings periode som statsminister, var der i 2011 - hvor hun vandt valget i september - en minusvækst på 1,4 procent.
I 2012 var der et lille minus på 0,2 procent. I 2013 et minus på 0,5 procent og i 2014 et plus på 1,4 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Og nærmere et svar kommer man ikke, forklarer vicekontorchef Timmi Rølle Graversen fra Nationalregnskab ved Danmarks Statistik.
- Man kan ikke sige, der er noget, som er mere rigtigt frem for det andet. Det er to forskellige metoder, som måler to forskellige ting. Og derfor vil der komme vidt forskellige resultater, siger han til Detektor.
Op til dette valg har Venstre meldt ud, at udgifterne til den offentlige sektor ikke skal vokse. Regeringen derimod vil lade den stige med 0,6 procent.
Hør Detektors vært Thomas Buch Andersen forklare nulvækst. Klik på play.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:556742a1a11f9f132ceb6d4b
Hver dag sender Detektor en særudgave efter Deadline på DR2, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.
Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.
Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.
Du kan se tidligere afsnít af Detektor - Valg 2015 her.
Dr.dk følger folketingsvalget live minut for minut. Få seneste nyt fra valgkampen lige her.