Rettelse: I artiklen har Detektor lavet en fejl i beregningerne. Underskuddet 49,5 burde i stedet være 40,3, og Helle Thorning-Schmidt havde altså et mindre, og ikke et større, underskud end Lars Løkke Rasmussen.
Vi korrigerer Helle Thorning-Schmidts underskud på den offentlige saldo med de ekstraordinære indtægter fra omlægningen af kapitalpensionen, som gav 95 milliarder ekstra i kassen i år 2013 og 2014 – men pengene vil mangle i fremtiden og bør derfor trækkes ud, når man sammenligner et gennemsnit af Helle Thorning-Schmidts regeringsperiode med Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode. Det har vi gjort. Til gengæld bør man så også korrigere for de ekstraordinære udgifter på i alt 28 milliarder fra udbetaling af efterlønnen i 2012, som ellers skulle være udbetalt i fremtiden. Det gjorde vi ikke, og det var en fejl. Når man korrigerer for både de ekstraordinære indtægter og udgifter, så bliver Helle Thorning-Schmidts gennemsnitlige underskud på 40,3 milliarder og ikke 49,5 som vi skriver i artiklen. Dermed er Helle Thorning-Schmidts gennemsnitlige underskud på den offentlige saldo mindre end Lars Løkke Rasmussen, og ikke større som vi skriver i artiklen. Der er dog stadig tale om et underskud, og ikke et overskud, som Socialdemokraternes hævder i annonce.
Vi beklager fejlen og lover, at vi altid retter vores fejl.
Partierne bruger under valgkampen ivrigt de sociale medier til at promovere deres egne budskaber og sværte konkurrenterne til.
Især på Facebook bliver der skudt med skarpt.
I kampagnerne bruger partierne som regel vidt forskellige tal. Det har for eksempel været tilfældet i annoncer fra Venstre og Socialdemokraterne om gælden i de offentlige finanser.
Begge partier hævder, at den anden har øget den offentlige gæld.
Detektor på DR2 har derfor set nærmere på økonomien, både da Lars Løkke Rasmussen var statsminister og mens Helle Thorning-Schmidt har haft posten.
Har begge øget gælden
I en annonce på Venstres Facebook-side skriver partiet, at statsminister Helle Thorning-Schmidt har øget den offentlige gæld med 100 millioner kroner om dagen.
Men ser man på gælden, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister, er forskellen på de to regeringsperioder meget lille.
Under Lars Løkke Rasmussen blev gælden nemlig også øget med omkring 100 millioner kroner om dagen, forklarer professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS).
Midlertidige indtægter sikrer overskud
Alligevel skændes de to partier en hel del over, hvilken regering der har haft bedst styr på statsfinanserne.
Socialdemokraterne har i en kampagne på Facebook svaret igen og skrevet, at Løkke leverede et underskud i den offentlige gæld på 38 milliarder i 2011, mens Thorning har sikret et overskud på 34 milliarder i 2014.
I dag er der kommet nye og bedre tal fra Danmarks Statistik, som viser, at overskuddet under Thorning faktisk er 35 milliarder.
Ikke fair at regne ekstra indtægter med
Men der gemmer sig nogle helt særlige indtægter bag Thornings overskud. Det indeholder nemlig nogle midlertidige indtægter, viser Detektors granskning.
Disse kommer fra en omlægning af kapitalpensionen, som blev vedtaget under Thorning.
Og ifølge Jesper Rangvid fra CBS er det derfor ikke helt fair at regne indtægterne fra kapitalpensionsomlægningen med, hvis man én til én skal sammenligne økonomien under de to statsministre.
- Det er kroner i kassen. Det er indtægter, som staten har fået. Og hvis man vil sige noget om statens overskud eller underskud, skal man have de midlertidige indtægter med. Men de her indtægter kommer til at mangle om nogle år, og derfor vil jeg sige, at man bedst kan sammenligne Løkkes periode med Thornings periode, hvis man tager de midlertidige indtægter ud af regnestykket, siger han.
Fra overskud til underskud
Omlægningen af kapitalpensionen gør faktisk en meget stor forskel på, om Thorning har leveret et underskud eller et overskud.
Hvis man trækker indtægterne fra, bliver Thornings overskud i 2014 på 35 milliarder nemlig vendt til et underskud på 27 milliarder.
Det er dog mindre end Løkkes underskud i 2011 på 38 milliarder.
Detektor har også regnet på et gennemsnit af Løkkes regeringsperiode fra 2010 til 2011 og sammenlignet med et gennemsnit af Thornings regeringsperiode fra 2012 til 2014 - uden de midlertidige indtægter vel at mærke.
Og så bliver Thornings underskud i statskassen i gennemsnit 49,5 milliarder kroner, mens Løkkes underskud i gennemsnit bliver 43,5 milliarder kroner.
Altså er Thornings underskud derved større end Løkkes underskud, når man regner indtægterne fra kapitalpensionsomlægningen fra.
Hos Socialdemokraterne er man dog uenig i, at de midlertidige indtægter skal trækkes fra.
- Fakta er, at der var underskud under Løkke i 2011 og overskud i 2014. Det forventer jeg, Detektor anerkender, skriver partiets finansordfører, Jesper Petersen, i en e-mail.
Hver dag sender Detektor en særudgave efter Deadline på DR2, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.
LIVE Følg hele valgkampen live her
Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.
Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.
Du kan se tidligere afsnit af Detektor - Valg 2015 her.