Danskernes sundhed bliver ikke løftet med regeringens 15 milliarder. Dét bliver til gengæld medicinalindustrien.
Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, efter at regeringen onsdag satte mærkat på de 15 milliarder, som de præsenterede kort før valgudskrivelsen i velfærdsudspillet "Danmark på sikker vej".
Frem mod 2020 skal seks af milliarderne gå til flere midler til ny kræftmedicin samt øget sygehuskapacitet til behandling af kræft. De resterende ni milliarder skal gå til ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme, indkøb af nye lægemidler, udvikling af nye behandlingsmetoder, og endelig højere kvalitet i sundhedsvæsenet, lyder det i udspillet.
Men det er fuldstændig umuligt, lyder dommen fra eksperter.
- De 15 milliarder kan kun lige dække omkostningerne til medicin. Vi vil ikke have råd til noget som helst andet, siger Jakob Kjellberg, som er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Eksperter er uenige med sundhedsminister
Mange af landets hospitaler er økonomisk pressede, fordi udgifterne til sygehusmedicin er stærkt stigende. Især ny livsforlængende kræftmedicin sender udgifterne opad, og ifølge prognoser fra Danske Regioner vil udgifterne til sygehusmedicin stige fra omkring otte milliarder i år til godt 13 milliarder i 2020.
Altså vil udgifterne til medicin sluge næsten alle regeringens 15 milliarder.
De nuværende høje priser på medicin kan også allerede mærkes ude på sygehusene. I en rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt 20 af landets hospitalsdirektører, fortæller flere, at de frygter, at de stigende medicinudgifter fører til fyringer og nedskæringer, som i sidste ende går ud over patienterne.
Dét afviser sundhedsminister Nick Hækkerup (S) dog. I TV Avisen tirsdag aften udtalte han følgende:
- Vores budskab er netop, at vi har sat penge af og vil give flere penge,0så der er råd til at købe den dyre medicin - uden, at man skal fyre personale og foretage besparelser andre steder.
Mange af milliarderne er gamle
Men de 15 milliarder, som sundhedsministeren henviser til, er langt fra nok, vurderer Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. Mange af milliarderne er nemlig slet ikke nye.
- Umiddelbart lyder det jo som rigtig mange penge, men mange af dem er allerede tilført. Faktisk er det kun 8 - 9 af milliarderne, der er nye, siger han.
Og hvis prognoserne holder stik, er der med det nye regeringsudspil ikke råd til andet end medicin - og det sikrer ikke et kvalitetsløft, siger Kjeld Møller Pedersen.
- Det rækker ikke særlig langt til nye ting, nye senge eller andre områder, hvor man bruger medicin. Der vil stadig være stramme tider og smalhals helt frem til 2020.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg bakker op om den vurdering. Han har også studeret det nye regeringsudspil nøje og kan heller ikke se, at der skulle være råd til andet end medicin.
- Man må jo spørge sig selv, om det virkelig er det eneste, vi synes er værd at prioritere fremadrettet, eller om der også er andre ting, vi gerne vil, siger han.
Kritik gør indtryk på statsministeren
Prisstigningerne på medicin er allerede nu så voldsomme, at det presser mange andre behandlingsformer på sygehusene.
Det har blandt andet fået flere førende regionspolitikere til at gå imod deres egne partiformænd. Jens Stenbæk(V), der er regionsrådsformand for Region Sjælland, siger blandt andet, at det er nødvendigt at se på, om noget af den dyre sygehusmedicin kan vælges fra.
Det afviser både statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
- Det gør selvfølgelig indtryk, når regionerne fortæller om de vanskeligheder, de har med at få pengene til at slå til, men det gør også indtryk, når vi hører om de kræftsyge, der ikke ville kunne få den bedste medicin, siger Helle Thorning-Schmidt.