Venstre og Radikale er lodret uenige om, hvorvidt boligskatten skal kunne stige efter 2020, men de er også helt uenige om, hvad det vil koste.
For mens finansordfører Peter Christensen (V) forklarer, at det ikke koster noget ikke at give en skattestigning, så peger formand Morten Østergaard (R) på en pris på mellem fire og fem milliarder.
Det samme gør Økonomi- og Indenrigsministeriet - så hvem har egentlig ret?
Ifølge Finn Østrup, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), kan man ikke sige, at det kræver en finansiering at frede boligskatten.
- Det vil dog betyde, at vi mister muligheden for at få et større provenu fra ejendomsværdiskatten, forklarer han.
Færre valgmuligheder
Samme vurdering har økonom Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet.
Ifølge ham vil det sandsynligvis være i omegnen af fem milliarder, som dermed ikke kommer ind i statskasserne. Penge, som kunne bruges til andre formål.
- Det kunne være at sætte andre skatter ned eller afholde noget offentligt forbrug, så staten får nogle færre valgmuligheder i de prioriteringer, den skal foretage frem mod 2025, forklarer han.
Bo Sandemann Rasmussen forklarer desuden, at beløbet vil blive endnu større, hvis det strækkes yderligere end de fem år, som Venstre lægger op til i sit forslag.
Corydon: Ja, der er færre penge
Finansminister Bjarne Corydon (S) gik tidligere i dag ud og bakkede forslaget fra Venstre op, selvom det ifølge Morten Østergaard var ufinansieret.
Han erkender, at en fredning af boligskatten vil give færre penge i kassen.
- Aftaler man, at man ikke vil opkræve flere penge, så kan man heller ikke bruge dem - så derfor må man jo lade være med at bruge de penge, som man ikke opkræver. Det er sådan set meget enkelt, forklarer han.
Dårlig idé
Selvom forslaget ikke koster noget at indføre - men betyder, at staten går glip af nogle indtægter - er hverken Finn Østrup eller Bo Sandemann Rasmussen begejstrede for en fredet boligskat.
Uden en ejendomsværdiskat, der følger ejendomsværdierne, kan potentielle huskøbere nemlig byde et stort beløb på en bolig vel vidende, at beskatningen ikke bliver tilsvarende stor.
På den måde øges risikoen for en boligboble, og blandt andet derfor anbefaler Bo Sandemann Rasmussen at gøre op med fredningen af boligskatten.
- På den måde får man en stabiliserende effekt på boligmarkedet, og man får også mulighed for at sætte andre skatter ned, der kan øge vækst og beskæftigelse, forklarer han.