De kan meget vel ende med at få afgørende betydning for, om det bliver Lars Løkke Rasmussen (V) eller Helle Thorning-Schmidt (S), som kan indtage Statsministeriet efter den 18. juni i år.
Men det er de færreste af de 35.000 færinger, som har ret til at stemme, der går synderligt meget op i det danske folketingsvalg.
Ifølge DR Nyheders udsendte på øgruppen, Thøger Kirk, hænger der ingen valgplakater i lygtepælene på øerne, og der er ingen folketingskandidater, som deler pjecer ud på gaderne.
Og hvor 87 procent af færingerne stemte ved det seneste lagtingsvalg, forventer man, at blot 58 procent af færingerne vil stemme ved valget om godt to uger.
- Det danske folketingsvalg fylder ikke frygteligt meget på Færøerne, siger Thøger Kirk.
Ny joker ved valget
Men det betyder ikke, at valget på Færøerne er irrelevant. Især ikke fra et dansk perspektiv.
Siden Grundloven blev ændret i 1953, er fire af de 179 folketingsmandater blevet valgt på henholdsvis Færøerne og Grønland, der er en del af det danske rigsfællesskab.
Ved det seneste folketingsvalg i 2011 sendte færingerne en socialdemokratisk og en liberal politiker af sted til Christiansborg, som bakker op om henholdsvis rød og blå blok.
Men det kan ændre sig på valgaftenen om to uger.
Årsagen er, at det borgerlige parti Sambandspartiet, som i dag har en politiker i Folketinget, ikke er særligt populært på Færøerne for tiden. Og en række meningsmålinger, der er blevet lavet som optakt til efterårets valg til det færøske Lagting, har vist, at det borgerlige parti har mistet vælgerterræn.
Hvis vælgerne beslutter sig for at straffe Sambandspartiet i forbindelse med folketingsvalget, er der ifølge Thøger Kirk et tredje parti, som kan blive den store joker – Republikanerne.
Klamme håndflader på valgnatten
Partiet har traditionelt set været et rødt parti, fortæller Thøger Kirk.
Men mandag aften sagde Republikanerne på færøsk tv, at det er ligeglad med, om Danmarks næste statsminister bliver Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt.
- De sagde, at de vil pege på den kandidat, der giver Færøerne størst selvstændighed. Det kan godt give en dansk statsminister klamme håndflader. Og hvis færingerne vælger Republikanerne, kan vi godt gå hen og få en meget lang valgaften, når stemmerne skal tælles op, fortæller Thøger Kirk.
De færøske mandater har flere gange været tungen på vægtskålen, når det handler om, hvilken partileder som kan tælle til 90 og derved samle et politisk flertal bag sig.
Det så man eksempelvis i 1998, hvor det var en færøsk politiker, der kunne sikre Poul Nyrup Rasmussen (S) ekstra fire år i Statsministeriet.
Folk ved, hvad der er på spil
Selv om folketingsvalget ikke fylder synderligt på Færøerne, er færingerne dog udmærket klart over, at de ofte fungerer som tungen på vægtskålen i dansk indenrigspolitik.
Det fortæller Kaj Joensen, der er journalist på det færøske nyhedsbureau.
- Man kan sammenligne det med danskernes interesse for europaparlamentsvalget. Ligesom mange danskere føler, at Bruxelles er langt væk fra København, så føler mange færinger, at København er langt væk fra Thorshavn. Men folk ved godt, hvad der er på spil, siger Kaj Joensen og fortsætter.
- Det bliver spændende at se, om Republikanernes nye melding kan få vælgerne op af sofaerne til valget. Jeg tror i hvert fald, at deres udmelding om mere selvstændighed vil lægge pres på de andre partier, der stiller op. De skal svare på, hvad de vil gøre med folketingsmandatet, siger Kaj Joensen.