Om et halvt år ved vi med sikkerhed, hvem der skal stå i spidsen for Danmark i de kommende år.
Det næste folketingsvalg skal nemlig afholdes senest den 14. september i år. Og på Christiansborg bliver der for tiden væddet mange flasker rødvin om, hvornår landets supermarkeder igen skal bestille et ekstra stort parti valgflæsk hjem.
Den eneste, der rent faktisk ved, hvilken dato som kommer til at pryde valgkortene, er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Det er nemlig hende, som på vegne af regeringen skal meddele dronning Margrethe, at vi danskere igen skal et smut forbi den lokale idrætshal eller forsamlingshus og sætte kryds ved de partier eller politikere, som skal tale vores sag på Christiansborg.
Men hvad sker der egentlig, hvis statsministeren helt skipper folketingsvalget og fortsætter, som om intet var hændt?
Ekspert: Politisk og retsligt ansvar
I grundloven fra 1953 står der i paragraf 23, stk. 1., at der skal være valg til Folketinget mindst én gang hvert fjerde år.
Der er ingen krav for hvor mange dage, politikerne skal have til at føre valgkamp, men en velbenyttet tommelfingerregel er omkring tre uger.
Derfor kan statsministeren vælge at udskrive valg, hvornår det passer ind i hendes store, politiske drejebog. Omvendt kan Helle Thorning-Schmidt ikke bare se stort på grundloven og fortsætte, selv om hun har passeret deadlinen.
Der vil dog ikke automatisk blive udskrevet valg, hvis hun overskrider den.
Men skulle det utænkelige ske, vil der ifølge Helle Krunke, professor ved Københavns Universitet og forsker i dansk forfatningsret, både kunne blive rettet et politisk og retsligt ansvar mod statsministeren.
Tvinges til nyvalg Ifølge grundlovens paragraf 15 skal regeringen gå af eller udskrive nyvalg, hvis et politisk flertal udtrykker mistillid til statsministeren.
Det vil ske ved en afstemning i folketingssalen, og det vil de resterende folketingspolitikere uden tvivl gøre, hvis statsministeren undlader at udskrive valg, siger Helle Krunke.
- Det vil vælte statsministeren og regering, siger hun.
Paragraffen blev først indført ved grundlovsændringen i 1953. Men siden 1901 havde den danske konge accepteret, at han ikke kunne have en regering siddende, som et flertal i Folketinget ikke nærede tillid til.
Derfor blev statsminister Knud Kristensen (V) også nødt til at udskrive nyvalg, efter han i 1947 havde modtaget et mistillidsvotum af Folketinget.
I 1975 blev statsminister Poul Hartling (V) også mødt med et mistillidsvotum fra de røde partier. Han valgte dog blot at overlade regeringsmagten til Socialdemokraterne, som efterfølgende dannede regering med Anker Jørgensen i spidsen.
Nødsituation og statskup
Skulle et flertal på 90 mandater være så stålsatte på, at Helle Thorning-Schmidt skal fortsætte, og at de derved ikke vil stemme for en mistillidserklæring, så er det faktisk ingen lovgivning, der kan tvinge statsministeren for magten.
- Så har du en nødsituation eller et statskup, forklarer Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
Scenariet er fuldstændig utænkeligt i nutidig dansk og europæisk politik, og derfor er der af gode grunde ingen lovgivning for, hvad der så skal ske.
I praksis vil det dog formentlig ende med, at statsministeren vil blive fjernet med fysisk magt, fortæller Jens Elo Rytter.
- I sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvor hæren og politiet står, siger han med henvisning til, at de i så fald er nødsaget til at fjerne regeringen med fysiske midler.
I praksis vil det formentlig aldrig nogensinde komme så langt.
Rigsretssag mod statsministeren
På den retslige front vil statsministeren gøre sig skyldig i brud på grundloven, hvis hun dropper folketingsvalget.
Det betyder, at hun kan retsforfølges efter ministeransvarhedslovens paragraf 5, forklarer Helle Krunke.
- Ifølge den paragraf må hun ikke tilsidesætte de pligter, der ifølge grundloven påhviler hende. Derfor kan der blive ført en rigsretssag mod hende, hvis Folketinget beslutter sig for det, siger hun.
Muligheden for at retsforfølge en minister ved Rigsretten er blevet brugt fem gange. Den seneste sag – og eneste i moderne dansk historie - var mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen. Der blev afsagt dom i sagen den 22. juni 1995, hvor han fik en betinget dom.
Intet at frygte
Når det er sagt, skal vi dog ikke være bange for, at statsministeren rent faktisk dropper at udskrive folketingsvalg, understreger Helle Krunke.
- Der vil i hvert fald blive sat en stopper for det meget hurtigt, siger hun.
Derfor tyder alt på, at vi snart skal igennem endnu et folketingsvalg, der bliver det 23., siden grundloven blev ændret i 1953.
Opdateret 12-04-2015 med citater fra Jens Elo Rytter om scenarium, såfremt et flertal ikke vil stemme mod statsministeren.