Kun 31,5 procent af de opstillede kandidater til Folketingsvalget er kvinder, og det er et lille fald sammenlignet med for fire år siden, hvor kvinderne stod for 33,2 procent af pladserne på opstillingslisterne.
- Her på vejene hænger der bannere med diverse mandlige kandidater. Og så hænger der en enkelt kvindelig kandidat en gang i mellem. Jeg synes, det er udemokratisk med så stærk en maskulin dominans på hele det billede, vi ser i valgkampen, siger Karen Sjørup, der er lektor i ligestilling på Roskilde Universitet.
Og medregner man andre parametre - som kvinder i Folketinget, kvindelige ministre, ligeløn og lederstillinger - er Danmark også på sidstepladsen blandt de nordiske lande.
Kvinder i FolketingetSpecielt når det gælder antallet af kvinder i Folketinget, er Danmark langt nede på listen. I Danmark er 38,9 procent af Folketingets medlemmer kvinder, mens det i de omkringliggende lande er væsentligt højere.
I Sverige er andelen af kvinder på 45 procent, i Finland er det 43, mens norske og islandske kvinder udgør 40 procent, viser en analyse fra World Economic Forum.
- Vi har oplevet, at der er en tendens til, at kvinders parlamentariske repræsentation er faldende. Både ved kommunalvalget og også her til folketingsvalget. Det kan man ikke holde regeringen ansvarlig for, men det er et udtryk for, at der ikke har været fokus på ligestilling de sidste fire år, siger Karen Sjørup.
I Sverige har flere partier haft en opstillingsliste med 50/50, hvor andelen af kvinder og mænd skal være ligeligt fordelt. Men det vil næppe være en løsning, man kan forestille sig i Danmark.
- Det er svært at tale om kvoter i Danmark. Lige så snart, man begynder at tale om kvoter som en løsning for at få kvinder ind i kommunalbestyrelserne, i professorstillinger og i bestyrelser, så sætter folk sig på hænderne. Man vil ikke røre ved det, siger lektor i ligestilling, Karen Sjørup.
Kvinder på arbejdsmarkedetI Norge vedtog man i 2008, at 40 procent af pladserne i de offentlige bestyrelser skulle gå til kvinder, og i Sverige har justitsministeren tidligere på året foreslået, at selskaber skal tvangsopløses, hvis ikke 40 procent af sæderne er tildelt en kvinde.
I Danmark har kønskvoter også været diskuteret, men der har aldrig været opbakning til at definere i loven, hvor mange pladser, kvinderne skal sidde på, siger Nina Smith, professor i økonomi.
- Selv Tyskland har nu indført kvoter til bestyrelserne, hvor 30 procent skal være kvinder. Men det er der ikke særlig stor opbakning til i Danmark. Europa løber simpelthen fra os, det er der slet ingen tvivl om, siger Nina Smith.
Samlet set - i hele verden - ender Danmark på en 72. plads, når det kommer til kvinder i lederstillinger. På Island ender man på en 22. plads, de er dermed det højst rangerede land i Norden.
Børn bremser kvinderne
Ligestillingen på arbejdsmarkedet bremses i høj grad, når kvinderne får børn. Kvinderne klarer sig ellers bedst i skolen, gymnasiet og får oftere end mændene en kandidatgrad, men i det sekund en bliver til to, og det bliver tre, fire og nogen gange fem, går kvinderne ned i gear på arbejdsmarkedet, siger en professor i økonomi.
- Hvis man kigger på, at vi er i 2015, så vil jeg sige, at hvis det overhovedet går fremad, så går det i hvert fald utroligt langsomt. Ligestillingen på arbejdsmarkedet har stået stille i mange år. Faktisk de sidste årtier, siger Nina Smith, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Det er ikke kun de store stillinger, der ikke bliver besat af kvinderne. Også lønchecken bærer tydeligt præg af om en mand eller en kvinde er modtageren, og det har været stabilt de seneste årtier, siger Nina Smith.