Flyt Fødevarestyrelsen til Midtjylland, hvor Arla og Danish Crown producerer deres produkter, og giv Energistyrelsen en matrikel i Esbjerg, hvor gas- og olieproduktionen foregår.
Sådan lyder det fra Dansk Folkeparti, der dermed går imod en af konklusionerne i en ny rapport fra de økonomiske vismænd.
Her fastslår de, at det ikke kan betale sig at flytte statslige arbejdspladser til yderkommunerne for at skabe vækst.
Omkostninger kan blive for høje
- Hvis du flytter en arbejdsplads ud i et område, så stiger boligpriserne, lønningerne kan stige og omkostningerne kan stige, siger professor ved Aarhus Universitet og økonomisk vismand, Michael Svarer.
- Det kan gøre, at andre virksomheder finder det attraktivt at flytte væk fra yderkommunerne, hvis omkostningerne bliver for høje. Så det kan give en negativ afsmitning.
Men det er forfejlet, mener medlem af kommunaludvalget for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær.
- Vi synes jo i Dansk Folkeparti, at der skal flyttes statslige arbejdspladser ud til yderområderne, for der er en meget skæv fordeling i dag.
Vil have mere lige fordeling
- For eksempel ligger 44 procent af de statslige arbejdspladser i dag i København og omegnskommunerne. Så både for at få en mere lige fordeling og for at få vækst i landdistrikterne.
Men hvor Dansk Folkeparti er villig til at kigge på de statslige arbejdspladser over en bred kam, så mener de i Radikale Venstre, at langt fra alle statslige arbejdspladser skal i spil.
- Det vil give mening, hvis man laver nye statslige arbejdspladser, siger Helle Mølvig Løvgreen, der er landdistrikt- og ø-ordfører.
- Eller hvis man skal omstrukturere og slå noget sammen, kan de måske med fordel ligge ude i yderdistrikterne.
Der er i alt cirka 185.000 statslige arbejdspladser i Danmark. Men hverken De Radikale eller Dansk Folkeparti vil sætte tal på, hvor mange arbejdspladser der skal ligge i yderkommunerne.