- Det skal kunne betale sig at arbejde.
Sådan lyder det igen og igen fra Venstre, der har gjort det til et af valgkampens helt store temaer, at der skal være en større gevinst ved at tage et arbejde - partiet vil blandt andet sætte et loft over, hvor meget man samlet kan få i offentlige ydelser.
I sin valgtale i går på Christiansborg kom Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen så med en konkret historie om en medarbejder fra Høje-Taastrup, der ikke får meget ud af at være i job.
Men ifølge et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Finansudvalg vil det i 2022 reelt kunne betale sig for alle danskere at arbejde - og Løkkes problem med at det ikke kan betale sig at arbejde forsvinder dermed automatisk.
Af svaret fremgår det nemlig, at der om syv år - på det tidspunkt hvor skatte- og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset - kun vil være 50 kontanthjælpsmodtagere i Danmark, som får en økonomisk gevinst på under 1.000 kroner ud af at være i arbejde.
I dag ligger tallet på 1.800.
S: Venstre vil forringe sikkerhedsnettet
For Socialdemokraterne er det tydeligt, at Venstre leder efter en undskyldning for at forringe det sociale sikkerhedsnet i Danmark.
- Venstre skal melde ærligt ud, hvad de vil med kontanthjælpen, men også hvad de vil med dagpengene. For hvis de her og nu vil ændre på, at nogen har en lille forskel på at være i arbejde eller på kontanthjælp, så er det faktisk dagpengene, de skal skære i, siger finansordfører Jesper Petersen (S).
Finansministeriet har beregnet, at der i øjebliket er 17.700 danskere, for hvem det bedre kan betale sig at være på en form for offentlig forsørgelse frem for at arbejde.
For langt størstedelen af dem er det dog ikke kontanthjælp, men derimod dagpenge, der gør, at det ikke kan betale sig at arbejde.
V: Er der bare én dansker...
Venstre afviser at skære i dagpengene, og næstformand Kristian Jensen (V) vil ikke vente på, at skatte- og kontanthjælpsreformen indfases.
- Det er ikke tilfredsstillende at vente så lang tid på at nedbringe tallet, vi skal gøre noget nu, for det er nu, vi står i en situation, hvor vi risikerer at mangle arbejdskraft, hvis opsvinget går i gang. Så vi har brug for at få sikret, at det altid kan betale sig at arbejde.
- Er der bare én dansker, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, så har vi en politisk opgave, der skal løses. Vi er nødt til at sørge for, at der er en større belønning for dem, der tager det arbejde, som måske ikke altid er lige nemt at gå til eller ligger på skæve tidspunkter, siger Kristian Jensen.
Men kan du så være mere konkret om, hvad der kommer til at ske, hvis Venstre vinder valget?
- Vi vil lægge et loft over de offentlige ydelser, så hvis man er på kontanthjælp og andre ydelser samme tid, kan man ikke få så meget, man kan i dag. Til gengæld vil vi jo så gerne sætte skatten ned, og vi har peget på, at der er en række områder, hvor vi kan prioritere om og frigøre penge til at sætte skatten ned, og det skal gøres allerførst for dem med de laveste indkomster.
Men får vi flere konkrete svar om jeres "moderne kontanthjælpsloft" inden valget?
- Vi har jo blandt andet sagt, at flygtninge, der kommer hertil, skal have en ydelse, der svarer til en SU, og så kan de optjene, hvis de lærer dansk eller på andre måder integrerer sig i samfundet. Vores udgifter til asyl er blevet markant højere, og der er vi helt konkrete om at lave en ny integrationsydelse.
Frygter I ikke, at det kan sende nogle menneske ud i en meget svær økonomisk situation?
- Målet for Venstre er ikke, at nogen skal gå på lave ydelser. Målet er, at flere skal komme i arbejde, og vi kan se, at i de senere år er der rigtig mange af de jobs, der er skabt i Danmark, der er blevet taget af folk fra Østeuropa i stedet for ledige i Danmark. Det er blandt andet fordi gevinsten ved at komme i arbejde er for lille, siger Kristian Jensen.