Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Derfor vil Konservative sætte et loft på, hvor meget man kan modtage i sociale ydelser som kontanthjælpsmodtager.
For eksempel skal en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn skæres 2.121 kroner om måneden i sociale ydelser. Og dermed vil forskellen på at have et lavtlønsjob og en ny, lav kontanthjælp være over 3.000 kroner om måneden.
Det er Dansk Arbejdsgiverforening glade for, og mener at det nødvendigt, hvis Danmark skal udvikle sig.
- Ved at lave reformer af offentlige ydelser, så sikrer man, at der kommer et spænd mellem offentlige ydelser og lønninger. Dermed kommer der flere i beskæftigelse i Danmark, siger underdirektør i foreningen, Erik Simonsen.
Det er især jobs med løn fra 112-140 kroner i timen, der er svære at få besat, fortæller underdirektøren.
Vil det give lavere lønninger?
En arbejdsmarkedsforsker mener imidlertid, at der med et loft over kontanthjælpen er risiko for, at arbejdsgiverne vil oprette job med lavere løn.
Folk er nemlig ifølge ham mere villige til at tage jobbene, da de giver lidt mere end den nye, lave kontanthjælp. Dermed forsvinder incitamentet for at arbejde, og der opstår i stedet en nedadgående spiral.
Men underdirektøren er ikke enig i den påstand.
- Vi har før haft et kontanthjælpsloft, og der mener jeg ikke, at det medførte, at lønningerne var faldende i Danmark, siger han.
Mindstelønsniveauet skal overholdes
Desuden mener han også, at mindstelønnen sætter en grænse for, hvor langt lønnen kan presses ned.
- Hvis man i så fald vil udbyde et job, der er lidt over kontanthjælpsniveauet, så skal man gå under mindstelønsniveauet. Og det er ikke muligt på de områder, som vi repræsenterer, siger Erik Simonsen.
For at mindstelønsniveauet skal ændres, kræver det, at både arbejdsgivernes og lønmodtagernes organisationer bliver enige om at sænke det.
Og ifølge ham er det ikke noget, som Dansk Arbejdsgiverforening vil kræve.