Han lever en diskret tilværelse på Christiansborg, det færøske folketingsmedlem Edmund Joensen. Og det er ikke til at se på ham, hvilken politisk historik han bærer rundt på ryggen.
Men han kan ende med at få stor betydning i valgkampen sammen med de tre andre nordatlantiske mandater.
Gennem de sidste mange valg er de fire mandater faldet således, at de to grønlandske går til rød blok, mens den ene færing slutter sig til rød blok, og den anden slutter sig til blå blok.
Og sådan som det ser ud lige nu, har rød blok næsten indhentet blå blok, og hvis de forventede tre nordatlantiske mandater her lægges oven i, betyder det, at Helle Thorning-Schmidt (S) kan fortsætte som statsminister.
Blå bloks ene ven
Edmund Joensen er altså den borgerlige lejrs - indtil videre - eneste ven i Nordatlanten. I april viste den seneste færøske måling. at han ville genvinde sit mandat, og det er stadig det mest sandsynlige. Men ikke sikkert.
Ender valget 18. juni med at være en gyser, kan Joensen og de borgerlige i værste fald ende med at befinde sig i præcis samme situation som ved valget i 1998. Her var Venstres Uffe Ellemann-Jensen snublende nær på at vinde regeringsmagten og Edmund Joensen lige så tæt på at sætte sig på sit borgerlige mandat på Færøerne.
Men som bekendt trak få hundrede færinger stikket på såvel Ellemann-Jensens statsministerdrømme samt Joensens planer om en plads i det danske folketing. Færingerne stemte nemlig den røde støtte Joannes Eidesgaard ind i stedet for Edmund Joensen.
Selvfølgelig er der også andre fortællinger om Venstres valgnederlag i 1998, men Joensen var en stor del af historien.
Det var han også, da en anden Venstre-formand – denne gang én, som fik erobret statsministerposten, nemlig Anders Fogh Rasmussen – kæmpede for at genvinde regeringsmagten i 2007.
Intet var givet undervejs, men det lykkedes de borgerlige at hive sejren hjem, og pludselig befandt færingen Joensen sig i en afgørende rolle igen.
Han sad nemlig på det halvfemsindstyvende mandat i den borgerlige konstellation, og derfor var han pludselig manden, der kunne holde hånden under Fogh og holde det nyslåede parti Ny Alliance væk fra indflydelse – eller i værste fald rive tæppet væk under den borgerlige regering.
Ville ikke stemme
En rolle, der tilsyneladende forskrækkede ham så meget, at han skyndte sig at forkynde, at han ikke ville være en afgørende stemme i indenrigspolitiske diskussioner – så ville han hellere undlade at stemme sammen med de andre nordatlantiske medlemmer.
En holdning, han dog blev nødt til at justere for at undgå at komme til at vælte statsministeren.
På samme måde har Eidesgaards mandat i flere omgange været nødvendigt for Socialdemokraterne - eksempelvis da han i 1998 var med til at sikre, at Venstres Ivar Hansen vandt kampvalget om formandsposten til Folketinget over socialdemokratiske Birte Weiss – ganske enkelt fordi den røde færing nægtede at støtte Birte Weiss, fordi han var raget uklar med Nyrup-regeringen.
Intet er sikkert
Men det er en helt anden historie. Eidesgaard er nemlig for længst ude af dansk politik. I modsætning til Edmund Joensen, der igen kan ende i en afgørende rolle for de borgerlige.
Der bliver som sagt ikke lavet mange målinger på Færøerne, men fra lokalt hold vurderer man, at de to mandater sandsynligvis falder til de to siddende folketingsmedlemmer, den blå støtte Edmund Joensen og den røde støtte Sjúrður Skaale.
I de forgange år er det de færreste folketingsdebatter, som har omhandlet forholdene på Færøerne. Og der er uendeligt langt mellem de danskere, som kan sætte navne på de nordatlantiske mandater.
Men i toppen af både rød og blå lejr ved de udmærket, hvem de er, og ikke blot fordi Lars Løkke Rasmussen er gift med en færing.
Nej, de danske folketingsmedlemmer har nemlig lært af bitter erfaring, at det kan være dyrt ikke at holde sig på god fod med det nordatlantiske broderfolk.