Venstremand var forklædt som socialdemokrat

Jan Reimer Christiansen springer fra Socialdemokratiet til Venstre og sikrer Kenneth Muhs borgmesterkæden

Den afhoppede socialdemokrat Jan Reimer Christiansen, Nyborg, mens han stadig kæmpede for sin plads i byrådet. Nu har han meldt sig ud og er gået over til Venstre. (© Privatfoto)

Socialdemokraten Jan Reimer Christiansen laver borgmesterkup i Nyborg.

Han forlader socialdemokratiet og går til venstre og gør dermed Kenneth Muhs til borgmester.

Skiftet kommer fuldstændig bag på næstformanden hos socialdemokraterne i Nyborg Kurt Bæk, som har arbejdet tæt sammen med Jan Reimer Christiansen under valgkampen.

Vælgerbedrag

- Jeg vil betegne det som et uanstændigt vælgerbedrag. Der er jo ingen tvivl om, at de stemmer som han har fået, har han fået fordi han stod på den socialdemokratiske liste. Jeg vil da håbe, at han er så anstændig, og at Venstre er så anstændige, at de holder fast i den konstitueringsaftale, som der er lavet.

Men det skal han ikke gøre sig nogen forhåbninger om. Det siger formanden for Venstre i Ørbæk, Erik Jensen. Det er her den nye borgmester Kenneth Muhs kommer fra.

Politik er handel

- Politik er en stor handel hele tiden, siger han.

Så Muhs skal være borgmester, mener Erik jensen, som ikke er så overrasket over Jan Reimer Christiansens skifte

- Jan Reimer Christiansen er ikke så rød som du går og regner med.