Det er et af de yderste mandater på den socialdemokratiske liste i Nyborg, som ny udløser et opsigtsvækkende skifte på borgmesterposten fra S til V.
Jan Reimer Christiansen blev valgt ind som nummer otte på listen med bare 184 personlige stemmer.
Det er slet ikke nok til et mandat i Nyborg byråd. Der skal 749 stemmer til ét mandat, fordi der i ved valget blev afgivet 18.710 stemmer, som skal fordeles mellem 25 mandater.
Stemmer fra andre socialdemokrater
Dermed fik Jan Reimer Christiansen altså masser af stemmer fra andre socialdemokrater og listestemmer for at nå mandatet. Og de stemmer tager han så at sige med sig over til Venstre.
I alt har Jan Reimer Christiansen altså fået 565 stemmer med, som er stemmer, der var gået til andre socialdemokrater.
Socialdemokraterne i Nyborg Kommune havde inden valget ikke indgået en aftale om at blive i partierne, sådan som det for eksempel skete i Venstre på Nordfyn.