De står sammen, men det handler ligeså meget om teknik som politik.
Når danskerne den 25. maj skal stemme 13 danske politikere ind i Europa-Parlamentet ind, så indgår flere af de opstillede partier i såkaldte valgforbund. Men hvad betyder det egentlig?
Her er et overblik over, hvordan de danske stemmer bliver fordelt:
* For at et parti ved egen hånd kan sikre et mandat i parlamentet, skal det have mindst 7,14 procent af stemmerne.
* Hvis to eller flere partier indgår i et valgforbund sikrer man, at overskydende stemmer går til valgforbundet og ikke reelt set går tabt.
* Ved det kommende valg er SF, Socialdemokraterne og De Radikale i valgforbund sammen. Det samme gælder Venstre og De Konservative. De øvrige partier, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance står alene.
* Hvis eksempelvis SF får stemmer nok til en plads i parlamentet, men ikke stemmer nok til to pladser, går de overskydende stemmer så til deres valgforbund, dvs S og R.
* Ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 var det eksempelvis med hjælp fra Det Radikale Venstre, at Socialdemokraterne fik fire pladser i Europa-Parlamentet. De Radikales 100.094 stemmer var ikke nok til en plads, og de gik dermed til valgforbundet.
* For at tilpasse stemmefordelingen bruger man den d'Hondtske metode.
* Kort fortalt går den d'Hondtske metode ud på, at man dividerer det samlede antal stemmer, som kandidatlisterne/valgforbundene har fået med 1. Herefter dividerer man med 2 og herefter med 3, 4, 5 osv. Når stemmetallene er divideret med 1, 2, 3, 4, 5 osv. har man en lang række tal - såkaldte kvotienter. Det er disse kvotienter, som bruges til at fordele mandaterne. Princippet i den d'Hondtske metode er nemlig, at mandaterne fordeles efter disse kvotienters størrelse.
* Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist og matematiker Victor D'Hondt.