Måske sidder Bendt Bendtsen (K) et sted i Danmark og bider negle lige nu.
Han er blandt de spidskandidater til valget til Europa-Parlamentet, som ifølge målingerne ikke kan vide sig sikker på en plads i EU.
I en ny måling, som Epinion har foretaget for DR Nyheder, ligger bevægelserne for samtlige partier inden for den statistiske usikkerhed sammenlignet med de seneste ugers målinger.
Socialdemokraterne står lige nu til 22,5 procent af stemmerne, Det Radikale Venstre står til 6,4 procent og SF til 6,4 procent.
Blandt de adspurgte vælgere svarer tre procent, af de vil sætte deres kryds hos Liberal Alliance, Folkebevægelsen mod EU får 7,8 procent, Dansk Folkeparti står til 24,8 procent og Venstre til 23.
De Konservative er på en uge gået fra 4,8 procent til 6,2 procent, men den fremgang ligger altså også inden for den statistiske usikkerhed.
Den statistiske usikkerhed er på 2,9 procentpoint for de største partier.
Valgforbund kan sikre mandatFor at et parti ved egen hånd kan sikre et mandat i Europa-Parlamentet, skal det have mindst 7,14 procent af stemmerne.
Hvis to eller flere partier indgår i et valgforbund sikrer man, at overskydende stemmer går til valgforbundet og ikke reelt set går tabt.
Ved det kommende valg er SF, Socialdemokraterne og De Radikale i valgforbund sammen. Det samme gælder Venstre og De Konservative. De øvrige partier, Dansk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance står alene.
Det betyder altså, at eksempelvis Folkebevægelsen skal have mindst 7,14 procent, mens de Konservative og SF kan nøjes med mindre, hvis der er overskudsstemmer i deres valgforbund.
Valgdeltagelsen skaber en usikkerhed
Med bare 11 dage til valget til Europa-Parlamentet har kandidaterne god grund til at smutte på gaden for at fange vælgere, for hele 36 procent af vælgerne er stadig i tvivl om deres valg.
Valgforsker og ph.d. Yosef Bhatti siger, at valgresultatet ved et EP-valg er sværere at forudsige end ved eksempelvis et folketingsvalg.
- Der er flere ting, der gør et EP-valg vanskeligt at forudsige. Det ene er, at der op til et valg kan være en tendens til, at folk i en måling svarer på, hvem de vil støtte til et folketingsvalg og ikke til Europa-Parlamentet, siger Yosef Bhatti.
Ved EP-valget i 2009 var valgdeltagelsen på knap 60 procent, og det er langt lavere end ved et folketingsvalg. Den lave valgdeltagelse har også en betydning i målingerne.
- Valgdeltagelen skaber en usikkerhed, for der er mange af dem, du spørger, som ikke går ned og stemmer, siger Yosef Bhatti.