Europahymnen
Europahymnen hedder ”Ode til Glæden” og melodien kommer fra Beethovens niende symfoni fra 1823. Det blev vedtaget i 1972 at hymnen skulle være symbol på Europas idealer om frihed, fred og solidaritet.
Europa-dag
Europa-dag d. 9. maj markerer den dag i 1950, hvor Frankrigs daværende udenrigsminister Robert Schuman foreslog, at Tyskland og Frankrig skulle gå sammen for at danne Kul- og Stålunionen. Det blev forløberen til, hvad der i dag er den Europæiske Union.
Flaget
EU's flag består af 12 gyldne stjerner i en cirkel på en blå baggrund. Stjernerne symboliserer idealerne om enhed, solidaritet og harmoni blandt Europas befolkninger, og ikke medlemslandene. Flaget blev officielt EU's emblem i 1985.
Mottoet
EU's motto lyder ”forenet i mangfoldighed” og blev introduceret i 2000.