Tendensen er klar flere steder i Europa efter søndagens EP-valg: de EU-skeptiske partier er populære. Men selv om de har fået mange stemmer, er det begrænset, hvor meget magt de får.
EU handler nemlig om kompromiser, fortæller Mads Dagnis Jensen, EU-ekspert og post. doc. ved KU.
- Europa-Parlamentet er indrettet på den måde, at det daglige arbejde ikke handler om, hvorvidt man er for eller imod EU, men i hvilken ideologisk retning konkret lovgivning skal præges, siger Mads Dagnis Jensen.
Ingen indflydelse uden kompromis
Han forklarer, at hvis en EU-parlamentariker ikke er med i en koalition, der har flertal og er indstillet på at indgå kompromiser, så står personen uden for direkte indflydelse.
- EU-skeptikere kommer ind i en institutionel logik, hvor de enten skal tage stilling til konkret lovgivning og dermed bliver en del af samarbejdet, eller hvor de kan vælge at stå udenfor og dermed ingen direkte indflydelse får på lovgivningen, forklarer han.
Bedre tid til at pleje baglandet
Selvom EU-skeptikerne er nødt til at gå på kompromis for at få indflydelse i EU, så betyder det ikke, at de står helt uden indflydelse. Det sker bare på den nationale scene i stedet.
- Kort fortalt så har EU-skeptikere, som ikke deltager i lovgivningsarbejdet, mere tid til at pleje deres bagland, siger Mads Dagnis Jensen.
Ifølge ham er det årsagen til, at man oftere ser skeptikere i nationale medier end øvrige parlamentarikere.
- Det er også her, at de vil kunne få mest indflydelse, da det i sidste ende er nationale parlamenter og regeringer, som er ansvarlige for at melde et land ud af EU-samarbejdet eller tage forbehold for dele af det, siger han.
Forkellen på EU-skeptikere
Dog er det vigtigt at huske, at man ikke kan skære alle EU-skeptikere over en kam.
I hvert fald ikke følge forskeren Nathalie Brack, fra Free University i Bruxelles, som har givet et bud på fire typer af EU-skeptikere:
Den offentlige taler: Deltager ikke aktivt i lovgivningsarbejdet, men prioriterer at formidle skepsis omkring EU til offentligheden.
Den fraværende: Deltager i så lidt lovgivningsarbejde som muligt og kendetegner ofte EU-levebrødspolitkere.
Pragmatikeren: Deres kendetegn ligner til dels 'den offentlige taler'. Pragmatikeren ønsker desuden at henlede den offentlige opmærksomhed på EU-kritiske aspekter. Forskellen er, at de her ønsker indflydelse på lovgivningsarbejdet, selvom de anser sig selv som opposition til EU.
Den socialiserede: Har tendens til at være mere konstruktiv og samarbejdsvillig end de tre øvrige. Vil ikke nødvendigvis opfattes som en skeptiker, selvom det politiske bagland er det.
Eksempler på skeptikere i EU
Ifølge Mads Dagnis Jensen kan man ikke altid inddele virkelighedens EU-politikere så skarpt, da de ofte vil være en blanding af flere typer.
I forhold til det tidligere parlament (2009-2014) så kommer Nigel Farage, fra UKIP i Storbritannien, meget tæt på at være 'den offentlige taler'.
Dansk Folkepartis stemmesluger Morten Messerchmidt er en blanding mellem 'den offentlige taler' og 'pragmatikeren', og Søren Søndergaard, tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod U, kan ses som en blanding mellem 'den socialiserede' og 'pragmatikeren', vurderer Mads Dagnis Jensen.
De EU-skeptiske partier står til 129 mandater ud af de 751 i Europaparlamentet