Danske politikere i EU skal lægge deres møder med lobbyister frem, så vælgerne kan se, hvem der forsøger at påvirke dem.
Det mener SFs spidskandidat til europaparlamentsvalget Margrete Auken, men hvordan arbejder lobbyisterne egentlig - og kan deres sejre måles?
Tre af EUs tusindvis af lobbyister fortæller her, hvor de har sat deres aftryk i EU.
Voodoo-hokuspokus
Simon Bergulf, Danmarks Rederiforenings repræsentant i Bruxelles
- Folk tror ofte, at lobbyister er sådan nogle snu nogle, der laver voodoo-hokuspokus. Virkeligheden er, at jeg kommer med fakta til beslutningstagerne, og folk ved udmærket, hvilke interesser jeg repræsenterer, siger Simon Bergulf.
Han peger på flere områder, hvor han mener, at Rederiforeningen har sat tydelige spor efter at have mødtes med blandt andre europaparlamentsmedlemmer.
Et af områderne er pirateri.
- For fire år siden stod vi i en situation, hvor pirater globalt havde kidnappet 850 personer. Der var meget lidt fokus på det i EU, selv om det fyldte meget i Danmark. Vi brugte meget tid på at mødes med folk for at understreger, hvor vigtig problemstillingen var, siger Simon Bergulf.
Og hvordan får man så EU-politikernes opmærksomhed?
- Vi lavede kreative events, hvor vi blandt andet viste den danske film Kapringen i parlamentet og arrangerede en debat efterfølgende. Det er helt klart, at vores arbejde fik EU-institutionerne til at øge deres aktiviteter, eksempelvis er der lige nu en militæroperation i Adenbugten, som EU koordinerer. I dag er omkring 50 personer stadig kidnappet, så vores arbejde er bestemt ikke færdigt, siger Simon Bergulf.
I et løst gæt siger Simon Bergulf, at fokus på pirateri har kostet ham omkring 100-150 møder med udenrigstjenester, parlaments- og kommissionsmedlemmer de seneste tre-fire år.
Ville udbrede dansk system
Simon Bergulf har arbejdet 13 år som lobbyist i Bruxelles, heraf fem år for Rederiforeningen. Han mener også at have sat et fingeraftryk på et forslag fra EU-Kommissionen, der handler om CO2-forbrug i shippingbranchen.
- Vi blev kontaktet af EU-Kommissionen, som gjorde opmærksom på, at de skulle til at kigge på CO2 og shipping. I sådan en situation er det vigtigt for os at være offensive og hurtigt melde ud, hvad vi tænker om det, siger Simon Bergulf.
I Danmark er der allerede et system, som siden 2008 har forpligtet medlemmerne af Rederiforeningen til at registrere, hvor meget CO2, de bruger på en tur. Og det system vil Rederiforeningen gerne have udbredt, så det også gælder i andre EU-lande.
- Her var det vigtigt for os at gøre politikerne i EU opmærksom på, at vi allerede har systemet, for måske kunne det være måden at gå frem på. Helt konkret gik vi til kommissionen og præsenterede det danske system og viste dem, hvordan det virker, siger Simon Bergulf.
EU-Kommissionen er kommet med et forslag på området, som dog ikke når at blive færdigbehandlet før EP-valget.
En sejr på landbrug og en på mad
Annette Toft, EU-lobbyist i Landbrug og Fødevarer
- Når vi laver lobbyarbejde hernede, så har vi vores eksperter fra København og Aarhus med. Vi holder øje med, hvad der sker, har kontakterne og kører videre med sagerne.
Annette Toft har været i Bruxelles for Landbrug og Fødevarer siden efteråret 2013.
Hun forklarer her, lidt forenklet, hvad Landbrug og Fødevarer arbejdede på at få ændret i forbindelse med EUs landbrugsreform.
- Jeg mener, at der var en klar, dansk sejr i landbrugsreformen. Helt konkret betyder det, at efterafgrøder bliver et miljøfokusområde i EU, og hvis det ikke var sket, så var der mange danske landmænd, der skulle have braklagt jord. Nu skal de ikke tage arealer ud af drift, siger Annette Toft, der understreger, at Landbrug og Fødevarer blot er en del af de mange aktører, der påvirkede den konkrete politiske proces.
Cola mere sundt end et æbleI den forbrugerpolitiske afdeling har Annette Toft også et eksempel på, hvor hun mener at have fået indflydelse.
Der findes en frivillig mærkningsordning på fødevarer, GDA, som angiver det vejledende daglige indtag ud fra en gennemsnitsbetragtning om, at en voksen kvinde har et dagligt energibehov på 2000 kilokalorier. Det kan eksempelvis være, at en chokoladebar har 280 Kcal og dermed udgør 14 procent af det daglige indtag.
GDA-ordningen ville EU-kommissionen for nogle år siden gøre obligatorisk, og det satte Landbrug og Fødevarer en kamp ind for at forhindre.
- Vi ville ikke have den mærkning, for i vores øjne betyder den, at en cola kan få en bedre ernæringsprofil end mælk og sukkerholdig morgenmad fremstår sundere end æbler. Så vi gik sammen med forbrugerorganisationer og sundhedsorganisationer for at forhindre, at den blev obligatorisk, siger Annette Toft.
GDO-ordningen blev aldrig obligatorisk og det var en sejr for Landbrug og Fødevarer, selv om de allerhelst gerne have set, at mærkningen blev helt forbudt.
En der sælger synspunkter
Kasper Ernest er Europapolitisk chef for Dansk Erhverv
- Jeg plejer at sige, at politikerne er ligesom dig, mig, din mor eller min far. De er også almindelige mennesker, som kan blive klogere ved hjælp af ny viden, beregninger eller ved at møde virksomheder. Når man er lobbyist, så er man sælger. Varen, jeg sælger, er viden, indsigt og dermed et synspunk.
Kasper Ernest har konkrete eksempler på, hvor han mener, at han som ansat i Dansk Erhverv har været med til at præge politikken i EU.
- Vi fik ryddet op i nogle ting omkring forbrugerrettighedsdirektivet, hvor EU-Parlamentet ville have, at man havde salgspligt til alle EU-lande. Man ville altså tvinge danske e-butikker til at sælge i Tyskland eller Frankrig, selvom virksomhederne ikke kunne eller ønskede at gøre det. Den del fik vi ud af direktivet, siger Kasper Ernest.
Han anslår, at Dansk Erhverv hver uge har fat i ét af de danske europaparlamentsmedlemmer og på årsplan 100-150 parlamentsmedlemmer i alt.