Præcisering: Procentandelene i artiklen er rettet til, efter DR har modtaget opdaterede tal fra Epinion.
Til sommer skal Venstres formand, Troels Lund Poulsen, for første gang stå i spidsen for partiet ved et valg, når der den 9. juni er valg til Europa-Parlamentet.
Og det kan blive en træls omgang for Troels Lund Poulsen.
For her, mindre end tre måneder før, at danskerne skal sætte deres kryds, står Venstre til at få en ordentlig vælgerlussing.
En ny måling - foretaget af Epinion for DR og Altinget - viser, at Venstre står til at få mere end halveret sit stemmetal.
Partiet fik 23,5 procent af stemmerne ved valget i 2019. I den nye måling står Venstre til at få 12 procent.
Ifølge partiets spidskandidat og nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, hænger det ikke sammen med EU og Europa-politik. Der er i stedet et billede på den vælgerkrise, som partiet lige nu står midt i på nationalt plan.
- Det er en måling, der afspejler dansk politik lige nu. Det er ikke en måling, der siger ret meget om valgkampen til Europa-Parlamentet, for den er nærmest ikke begyndt endnu. Så jeg er fuld af fortrøstning, siger Morten Løkkegaard.
'Vi har været i en kæmpekrise'
Med 12 procent af stemmerne vil Venstre få to mandater i parlamentet. Ved det seneste valg fik partiet fire mandater, men et af mandaterne overgik sidste år til Moderaterne, da Bergur Løkke Rasmussen skiftede til Moderaterne og tog mandatet med sig.
Ved Europa-Parlaments-valget i 2019 hed Venstres formand Lars Løkke Rasmussen. Med 23,5 procent af stemmerne blev Venstre det største parti. Succesen var blandt andet drevet af Morten Løkkegaard og Søren Gade, der hver især fik 207.558 og 201.696 personlige stemmer.
Siden har Venstre haft fem tumultariske år med to formandsskifter. Og to store profiler i skikkelse af Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen har forladt Venstre og stiftet deres egne partier.
Derfor mener Morten Løkkegaard heller ikke, det giver mening at sammenligne med valget i i 2019.
- Venstre er et helt andet sted i dag. Det er som at sammenligne æbler og pærer og en sammenligning med 23,5 procent er at overdrive lidt, når vi befinder os et helt andet sted som parti.
Det er trods alt det samme parti. Så det er vel ikke helt galt at sammenligne Venstres resultat i 2019 med den nuværende måling?
- Formelt set er der ikke noget i vejen med at sammenligne med sidst, men jeg tror enhver, der har fulgt dansk politik bare en lille smule, vil vide, at vi var et helt andet sted i 2019. Vi har valgt to, tre formænd siden og været i en kæmpekrise, som vi så småt er på vej ud af nu.
Hvad vil du gøre for at få vendt det?
- Først og fremmest handler det om at komme i gang med valgkampen og få skabt synlighed om os som kandidater. Jeg synes selv, vi har et fremragende kandidathold og et fremragende program. Hvis I sammenligner med 2019, vil jeg også tillade mig at gøre det den anden vej rundt. Det var i høj grad på grund af vores program og kandidatfelt, at vi klarede os godt i 2019, og vores program og kandidater matcher fuldstæding denne gang. Så det giver håb.
Men I har jo blandt andet mistet Søren Gade på kandidatholdet. Han trak over 200.000 personlige stemmer. Det er vel en svær spiller at erstatte på holdet?
- Søren vil altid være svær at erstatte, men til gengæld har vi rigtig gode folk, der træder ind i stedet. Vi har både Ulla Tørnæs og Asger Christensen og andre gode folk i det jyske, som kommer til at gøre det godt, siger Morten Løkkegaard.
10 ud af 11 partier står til at komme ind
Der er mange partier, der stiller op til Europa-Parlamentet i år. For både Danmarksdemokraterne og Moderaterne, som slet ikke fandtes i 2019, er på stemmesedlen denne gang.
Dermed er der hele 11 partier, vælgerne kan sætte deres kryds ved.
Også Nye Borgerlige havde annonceret, at de ville stille med en spidskandidat til Europa-Parlamentet for første gang i år, men efter nogle turbulente måneder har partiet valgt ikke at stille op til Europa-Parlamentet.
I den nye måling står 10 ud af de 11 partier til at få en plads. Kun Alternativet kommer ikke ind.
Både Moderaterne og Danmarksdemokraterne står til at få et mandat.
Den helt store vinder står til at blive Socialdemokratiet, der i målingen får 24 procent af stemmerne. Holder det hele vejen til valgdagen, går partiet fra de nuværende tre til fire mandater i parlamentet.
Partiets tre nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, Niels Fuglsang og Marianne Vind, indtager partiets tre øverste pladser på kandidatholdet.
Nummer fire er Magnus Barsøe, som altså nu kan øjne en plads i Europa-Parlamentet.
- Det er enormt positivt, at vi får et godt resultat i målingen. Det kan man ikke være andet end meget ydmyg overfor og tilfreds med. Men der er langt til valget, og det er mange, der først beslutter sig til sidst. Så der er ikke et skind, der skal sælges, før nogen som helst er skudt, siger Magnus Barsøe.