Det vækker forargelse i Folketinget, at virksomheden Dan-Bunkering ifølge DR's oplysninger fortsatte med at være involveret i leverancer af jetbrændstof, efter fem danske myndigheder vidste besked.
- Jeg står tilbage med en meget tom fornemmelse. Kunne myndighederne have gjort mere? Kunne Danmark have sat ind på anden vis? Er det fordi, der ikke har været det rigtige samspil mellem danske myndigheder, at man har skubbet sagen foran sig, og at der måske er helt uskyldige mennesker, der er blevet dræbt, siger Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen.
DR har afsløret, at USA to gange i 2016 advarede det danske udenrigsministerium om, at Dan-Bunkering så ud til at levere jetbrændstof til brug i Syrien i strid med EU’s sanktioner.
Men selvom fem danske myndigheder blev bekendt med amerikanernes mistanke, fortsatte Dan-Bunkering med at være involveret i at levere mindst 20.000 ton jetbrændstof til brug i Syrien i syv måneder efter USA’s første advarsel i oktober 2016.
Det viser amerikanske retsdokumenter, oplysninger fra centrale kilder og aktindsigter, DR har fået i sagen.
- Det lugter af, at der er nogen, der har sovet i timen, siger De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.
Og Naser Khader, retsordfører for Det Konservative Folkeparti, kalder det “en skandale”.
- Det er jo en alvorlig sag, vi har med at gøre. Derfor undrer det mig, at myndighederne ikke har taget den her sag meget mere alvorligt, siger han.
Kunne måske være stoppet
Udover Udenrigsministeriet var Bagmandspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Erhvervsstyrelsen og Fyns Politi advaret om Dan-Bunkerings mulige rolle, viser DR’s oplysninger i sagen.
SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, kalder det “tragisk”, at leverancerne fortsatte, efter myndighederne var advaret.
- Det betyder, at hvis man havde reageret hurtigere, kunne man efter al sandsynlig have stoppet nogle af de her handler og dermed stoppet brændstoffet til russiske jagere, der var ude på bombetogter og slog uskyldige mennesker ihjel, siger han.
Jetbrændstof til 4.000 bombetogter
Martin Lidegaard var udenrigsminister i 2014, hvor han og resten af EU’s daværende udenrigsministre vedtog sanktioner mod Syrien, der forbød europæiske virksomheder at overføre, sælge, levere og eksportere jetbrændstof til brug i Syrien.
- Når jeg som udenrigsminister sammen med alle mine kolleger i EU lagde ekstrem stor vægt på de her sanktioner, var det fordi, vi vidste, at de kunne blive afgørende for krigen i Syrien. Derfor er det her ikke en lille sag. Det er en stor sag, siger Martin Lidegaard.
Den radikale udenrigsordfører hæfter sig ved, at Dan-Bunkering ifølge DRs oplysninger var involveret i leverancer i november 2016, hvor russiske kampfly i Syrien bombede oprørernes hovedstad Aleppo til støtte for den syriske præsident Bashar al-Assad. I midten af december 2016 faldt Aleppo.
Udviklingen i Syrien i 2016 gør det ifølge Martin Lidegaard ekstra alvorligt, at myndighederne ifølge DR’s oplysninger ikke forsøgte at stoppe Dan-Bunkering efter den første advarsel fra USA i oktober 2016.
- Hvis der ikke er en god grund, er det en alvorlig sag, for det har kunnet resultere i, at der er blevet leveret endnu flere tons flybrændstof til russerne, der har hjulpet Assad på et tidspunkt, hvor vi havde brug for det stik modsatte, siger udenrigsordføreren.
Danmarks ry på spil
Både Martin Lidegaard vurderer, at myndighedernes ageren kan påvirke Danmarks ry på den internationale politiske scene.
- Vi har sagt i EU, at vi bliver nødt til at indføre sanktioner over for Rusland og over for Assad for at undgå de civile tab, siger Martin Lidegaard og fortsætter:
- Hvis vi så har overset det her og dermed indirekte har været medskyldige i, at der er blevet leveret mere flybrændstof, end der behøvede at blive leveret, så er det en utrolig dårlig sag, der også stiller DK i et dårligt lys.
Naser Khader (K) mener også, at sagen får Danmark til at tage sig dårligt ud.
- Det undrer mig, at når vores tætteste allierede, USA, tager den her sag så alvorligt, at vi ikke gør det. Det undrer mig virkelig. Det må da gøre indtryk på vores allierede, at vi er så passive. Det plejer vi ikke at være på andre områder, siger Naser Khader.
Behov for undersøgelse
Et flertal i Folketinget bestående af SF, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre vil have myndighedernes rolle i sagen undersøgt.
- Det er så vigtigt at vi kommer til bunds i den her sag. Det handler om meget store principper, der er på spil, og derfor skal vi til bunds i, hvad der er sket og også sørge for den her sag bliver afsluttet, siger Trine Bramsen (S).
SF’s retsordfører Karsten Hønge mener, at den kommende udenrigsminister skal være tovholder på en undersøgelse, som skal kortlægge myndighedernes ansvar.
- Det er klart, at det er Dan-Bunkering, der som sådan har ansvaret for at have leveret jetbrændstoffet, men vi kan jo ikke have, at en sag bliver trukket i langdrag fordi fem forskellige offentlige myndigheder mere eller mindre snubler over deres egne ben og over hinandens, siger han.
Kritik af Bagmandspolitiet
Karsten Hønge er særligt kritisk over for den rolle, som Statsadvokaten for Økomomisk Kriminalitet (SØIK) - også kaldet Bagmandspolitiet, har i myndighedernes håndtering af sagen.
Udenrigsministeriet overbragte sagen om Dan-Bunkering til Bagmandspolitiet tre uger efter den første advarsel fra USA. Det viser dokumenter, DR har fået aktindsigt i.
Nicolaj Holst, der er lektor ved Aarhus Universitet, forklarer, at Bagmandspolitiet ved en konkret mistanke kan kontakte en virksomhed, ransage den, aflytte den eller anholde nogen.
- På den måde får man jo sagt: du er i politiets søgelys, og så skal der godt nok meget til, før man tør fortsætte, siger han.
Men det ser ikke ud til, at Bagmandspolitiet har taget de værktøjer i brug, vurderer Nicolaj Holst ud fra DR's oplysninger i sagen.
- Der er ikke noget i sagens oplysninger, der indikerer, at politiet har foretaget mere indgribende efterforskningsskridt, siger han.
Venter på forklaring fra Bagmandspolitiet
Mere end tre måneder efter Bagmandspolitiet får sagen overbragt af udenrigsministeriet, sender Bagmandspoltiiet (SØIK) sagen videre til Fyns Politi.
Det undrer retsordfører Karsten Hønge:
- Altså jeg venter meget spændt på en forklaring fra SØIK. Det er som om, den har ligget hos SØIK, uden der rigtig er sket noget, indtil de finder ud af at spille kortet videre til Fyns Politi. SØIKs optræden i den her sag virker ikke særlig professionel, siger han.
Fyns Politi oplyste til DR i april i år - to et halvt år efter USA's første advarsel - at sagen om Dan-Bunkering ikke blev efterforsket, men oplyste til DR 24. juni, at sagen nu bliver efterforsket hos Fyns Politi.
At sagen ligger hos Fyns Politi rejser også spørgsmål hos flere af folketingspolitikerne.
- Det er ubegribeligt, at man har fem myndigheder i spil, og den så ender på et skrivebord i politigården i Odense, siger Karsten Hønge.
Bagmandspolitiet oplyser til DR, at det ikke kan kommentere på sagen.
Dan-Bunkering afviser brud på sanktioner
Dan-Bunkering er hverken sigtet eller tiltalt i sagen og har tidligere afvist over for DR, at virksomheden har overtrådt EU’s Syrien-sanktioner.
Ifølge DR’s oplysninger har Dan-Bunkering blandt andet fået betaling for at overføre jetbrændstof til russiske tankskibe, som derefter har sejlet det til en regimekontrolleret havn i Syrien.
Overførslerne skete på åbent hav, og betalingerne kom fra en kunde, som repræsenterede russisk militær.
Dan-Bunkering har erkendt at have leveret brændstof til de russiske tankskibe, men i en mail til DR har virksomhedens advokat skrevet, at ingen af Dan-Bunkerings leveringsdokumenter havde angivet Syrien som ende-destination.
Virksomheden ønsker ikke at oplyse til DR, hvilke leveringsdokumenter de henviser til, eller hvilke destinationer der stod på dokumenterne.
DR har siden marts stillet Dan-Bunkering en række spørgsmål i sagen, som virksomheden ikke har svaret på. Dem kan du læse her.