I USA er det danske ægtepar Uffe og Karsten begge fædre til børnene Estrid på 2,5 år og Thormod på knap 10 måneder. Men herhjemme vil myndighederne kun anerkende Uffe som far til Estrid og kun Karsten som far til Thormod.
Begge børn er nemlig kommet til verden i USA - født af den den samme rugemor med æg fra en ukendt ægdonor og sæd fra henholdsvis Uffe og Karsten, der har betalt i alt 1,8 millioner kroner for at få børnene til verden.
Og netop fordi der har været penge involveret, kan Uffe og Karsten ikke få lov til at adoptere hinandens børn. Estrid og Thormod har altså kun én juridisk forælder hver i Danmark.
- Vores børn bliver diskrimineret, siger Karsten Hammelev, der er biologisk far til Thormod.
- Det er ikke rimeligt, at man straffer børnene for forældrenes handlinger, istemmer Uffe Schneider, der er biologisk far til Estrid, og tilføjer:
- Børnene bliver nægtet to forældre, og dermed bliver de også nægtet barsel ud over de 15 uger, som den biologiske far har. Vi ønsker bare, at vores børn skal stå lige så stærkt som alle andre børn.
Der findes ikke et overblik over, hvor mange børn der kommer til Danmark efter at være født af udenlandske rugemødre, men eksperter vurderer over for DR Nyheder, at der er tale om 50-100 børn om året - og at tallet er stigende.
"Vi var meget skeptiske til at starte med"
Det kan virke besynderligt, at en kvinde vælger at bære rundt på et fremmed pars børn i ni måneder, føde barnet - og så give det fra sig. Uffe og Karsten var da også skeptiske til at begynde med.
- Vi var i tvivl, om det overhovedet var fornuftigt at gøre. Så vi aftalte, at vi ville undersøge det – og så bakke ud af det, hvis vi kunne mærke, at det ikke gik. Men i takt med, at vi satte os ind i det, fandt vi ud af, at vi faktisk godt kunne stå inde for det, siger Uffe Schneider.
Rugemoderskab er lovligt herhjemme, men der er en række restriktioner. Blandt andet må man ikke annoncere efter en rugemor, så man skal have en veninde eller et familiemedlem, der vil bære barnet og efterfølgende bortadoptere det. Det var ikke en mulighed for Uffe og Karsten, så derfor fandt de deres rugemor i USA.
Før hun fødte Estrid og Thormod havde hun i forvejen selv tre børn. I USA er der forskellige kriterier for, hvad rugemødrene - eller graviditetsværterne og bærerne, som de også kaldes - skal leve op til. Blandt andet skal de have fået de børn, de gerne selv vil have.
- Vi har haft rigtig god kemi med vores bærer og har haft ugentlige samtaler med hende over Skype. Hun har været god til at holde os orienteret om, hvad der skete, siger Karsten Hammelev og tilføjer:
- Vi har lært hinanden at kende og har under begge graviditeter besøgt hende og hendes familie. Så vi er blevet en del af hinandens familier. Vi vil altid være forbundet, og vi er utroligt taknemmelige over, at hun har villet hjælpe os med at realisere vores store drøm om at blive en familie.
1,8 millioner kroner for to børn
Kritikernes største anke mod rugemoderskab er, at man gør børn til en handelsvare og kvinder til et redskab, når man betaler en kvinde for at føde et barn.
Uffe og Karsten har i alt betalt 1,8 millioner kroner for at få deres to børn til verden, men de mener absolut ikke, at det kan betegnes som handel med børn.
- Hovedparten af beløbet er afledte omkostninger. I USA betaler man jo alle sundhedsomkostninger, juridisk bistand og alle de andre ting, vi i Danmark betaler over skatten, siger Uffe Schneider.
- Det er rigtigt, at vores bærer har fået kompensation for at dække den svie og smerte, det har været for hende at stikke sig med hormoner i måneden op til, at skulle være gravid, at få opsat embryoer, at være gravid i ni måneder – med de ubehag, der måtte være der – og så gennemgå en fødsel, tilføjer han.
Medfar og medmor
I sidste uge havde Uffe og Karsten foretræde for Folketingets Socialudvalg. Her fik de 10 minutter til at fortælle politikerne om deres situation og appellere til en ændring af reglerne.
- Nogle af politikerne var slet ikke klar over, at der var den her problemstilling – og flere af dem sagde, at de ville se på lovgivningen, siger Uffe Schneider.
Allerhelst så Uffe og Karsten, at de danske myndigheder automatisk havde anerkendt Estrids og Thormods amerikanske fødselsattester, hvor de begge står som fædre. De så også gerne, at den danske barselslov specifikt ville nævne "medfar", som den allerede nævner "medmor".
- Der er ikke nogen ligestilling på det her område, siger Karsten Hammelev.
Et flertal af partierne har over for DR Nyheder erklæreret sig klar til at se på, om reglerne for de børn, der bliver født af udenlandske rugemødre, skal ændres.
Forening: Både homo-par og hetero-par kommer i klemme
Det er ikke kun homoseksuelle par som Karsten og Uffe, der oplever problemer, når de vender hjem til Danmark med børn født af udenlandske rugemødre. I heteroseksuelle par er det moren, der ikke registreres som mor i Danmark, fordi hun ikke selv har født barnet.
Men modsat homoseksuelle par kan heteroseksuelle par skjule for de danske myndigheder, at det er en anden kvinde, der har født barnet.
- Der er da helt sikkert nogen, der kommer hjem og siger, at de har født i udlandet og dermed bliver registreret som forældre på den måde. Men det er jo en fejlregistrering, og den kan jo i yderste konsekvens tages fra dem igen, siger Louise Traberg Smidt, der er advokat og næstformand i foreningen DARE, der arbejder for ligestilling for alle familiekonstellationer i Danmark.
Hun opfordrer til, at de danske myndigheder anerkender de fødselsattester, som folk kommer hjem med fra udlandet.
- I dag har den ene forælder ikke noget juridisk forældreskab. Så man kan ikke få barsel, og barnet arver ikke fra vedkommende. Og hvis den genetiske forælder dør, så står barnet de facto uden en juridisk forælder i Danmark.
Hjælper man så ikke bare folk med at gøre noget i udlandet, som er ulovligt herhjemme, så man dermed laver et smuthul i lovgivningen?
- Jo, og det er jo det, vi skal have en politisk debat om. Skal vi for eksempel sige, at de lande, hvor der er nogle etiske standarder for det, at de lande kunne man godt godkende, siger Louise Traberg Smidt.
DR1 viser dokumentarserien ’Rugemor’ over tre mandage. Der er premiere på programmet mandag den 18. marts klokken 20.00. På DRTV kan du allerede nu se alle tre afsnit.