Efter de seneste ugers intense debat om Udlændingestyrelsens omstridte Eritrea-rapport, åbner styrelsen nu op for, at desertører fra det nordafrikanske land alligevel kan få automatisk asyl.
Rapporten konkluderede, at desertører ikke automatisk var berettiget til asyl, men efter at to hovedkilder har taget afstand fra rapporten, ser styrelsen nu anderledes på situationen.
Udlændingestyrelsens direktør, Henrik Grunnet, oplyser således til DR Nyheder, at det er de to kilders kritik, der har rejst tvivl om asylgrundlaget. Oven på det er meldingen fra Udlændingestyrelsen, at "mange" flygtninge fra Eritrea nu kan forvente at få asyl.
- Der er flere, der vil få asyl, fordi der kan være en risiko ved, at de vender tilbage. Det var helt fast grundlaget for at give asyl, inden vi tog af sted (på fact finding-mission i Eritrea, red.), siger Henrik Grunnet og fortsætter:
- Vi har nu fået nuanceret grundlaget, og der er lagt byggesten på i forhold til om muligt at komme derhen, hvor der er et sikkert grundlag for at give afslag, hvis det er sådan det udvikler sig. Men det er ikke der, vi er endnu, sådan som den samlede vurdering er på nuværende tidspunkt, siger direktøren.
Kan godt være årsag
Indtil i dag lød meldingen fra Udlændingestyrelsen, at "forholdene i Eritrea vedrørende nationaltjeneste og illegal udrejse ikke i sig selv udgør forfølgelse eller giver de pågældende krav på beskyttelse".
Men nu lyder den officielle forklaring i en pressemeddelelse, at det nu godt kan være årsag til at give asyl:
"På det foreliggende grundlag er det Udlændingestyrelsens opfattelse, at de generelle oplysninger rejser tvivl om, hvorvidt der er en asylbegrundende risiko for personer, der indrejser i Eritrea efter illegal udrejse og unddragelse fra national tjeneste".
Ny kilde på banen
Sagen om den kontroversielle Eritrea-rapport har dermed udviklet sig endnu engang.
I går mandag kom det frem, at endnu en kilde i rapporten står frem med markant kritik. Konklusionerne er "brutale" og "umenneskelige", lyder det fra Tamrat Kebede, der er administrerende direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group (IAG) og tidligere etiopisk ambassadør i USA.
I en mail til DR Nyheder skriver han:
- Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den (konklusionen, red.), skriver han.
Tamrat Kebede er ikke den første, der langer ud efter Udlændingestyrelsen. For en uge siden gik en af rapportens hovedkilder, professor Gaim Kibreab fra London South Bank University, til angreb på rapporten.
Han følte, at Udlændingestyrelsen manipulerede med hans udtalelser.
- Jeg var chokeret og virkelig overrasket. De citerer mig ude af kontekst. De inkluderer mig i en kontekst med deres anonyme kilder for at styrke deres synspunkter i rapporten. De har udeladt så mange ting. De har komplet ignoreret fakta og kun håndplukket bestemte oplysninger, sagde Gaim Kibreab til Berlingske.
To utilfredse embedsmænd
Efter sagen om Eritrea-rapporten er kommet frem i søgelyset, har det udløst et "voldsomt internt opgør" i Udlændingestyrelsen.
Således erfarede Berlingske fredag, at to embedsmænd, der deltog på rejserne til Eritrea i oktober, havde sygemeldt sig. De to embedsmænd var utilfredse med den måde, som oplysningerne fra rejsen blev brugt på i den endelige rapport.
Det fik justitsminister Mette Frederiksen (S) til at kræve en redegørelse for forløbet med at udarbejde rapporten.
Beslutningen om at kræve en redegørelse er dog ikke nok for et flertal af medlemmerne i Folketinget, der mandag i Berlingske meldte ud, at de kræver en undersøgelse af ministrenes rolle i sagen.