Alt for mange kandidater uddanner sig til arbejdsløshed efter en lang videregående uddannelse på et af landets universiteter.
Derfor vil uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) til at justere på antallet af studiepladser på flere uddannelser.
- Kandidaterne har gjort det, de er blevet bedt om - at tage en videregående uddannelse, derfor må vi også som samfund og politikere tage ansvar og justere lidt, siger Sofie Carsten Nielsen.
Kig på det private erhvervsliv
Sidste år nedsatte regeringen Udvalget for kvalitet og relevans i de Videregående Uddannelser. I morgen kommer udvalgets rapport, der blandt andet vil anbefale, at man fra centralt hold begynder at styre antallet af studieplader på de studier, hvor der er høj arbejdsløshed.
I dag er det på langt de fleste videregående uddannelser, universiteterne selv der bestemmer, hvor mange pladser, der skal være på for eksempel dansk og jura. Ministeriet blander sig kun i forbindelse med fem uddannelser, herunder læger og dyrlæger.
Behov for kandidater
Nu vil ministeren blande sig på de uddannelser, hvor matchet mellem uddannelse og arbejdsmarked er skævt.
- Vi har behov for dygtige, uddannede kandidater, som går ud også på det private arbejdsmarked og skaber job og vækst, men så skal vi også have de uddannelser, der er behov for og de kompetencer, som arbejdsmarkedet er indrettet til, siger hun.
Ministeren opfordrer til, at uddannelserne skal blive bedre til at indrette sig efter arbejdsmarkeds - især det private arbejdsmarkeds - efterspørgsel.
- Der er steder, hvor uddannelserne skal blive bedre til at se, hvor deres kandidater skal hen i fremtiden. Statskundskab er for eksempel et sted, hvor vi har uddannet mange, der fik job i den offentlige sektor. I fremtiden er der flere, der skal ud at have job i den private sektor, og så er det måske nogle mere erhvervsrettede kompetencer, de har brug for, siger ministeren.
Arkitekter i fare
Hun vil endnu ikke pege på, hvilke uddannelser, der skal skrues ned for, men siger, at der på en række humanistiske og naturvidenskabelige uddannelser bliver uddannet mange, der ikke kan bruge deres kompetencer. Også arkitekterne er i farezonen.
- Vi har mange arbejdsløse arkitekter. Det kan vi ikke rigtigt være bekendt, når vi samtidig mangler ingeniører og folk med natur og teknik-uddannelser, og derfor er det vigtigt, at vi ikke bare bliver ved med at køre i det samme spor, siger hun.
Hvor der konkret skal justeres skal bero på et analytisk arbejde, der ser på det samlede billede. Konklusionen ventes klar i maj.
Rettet den 04.04: Antallet af arbejdsløse landskabsarkitekter fremgik forkert.