'Lykketoft kalder en spade for en spade' og 'Manden har sgu da nosser'.
Sådan lyder et par af de støttende kommentarer på Twitter, som Mogens Lykketoft kan varme sig ved i dag.
I går stod flere politikere ellers i kø med kritik, efter Lykketofts 70 års fødselsdagstale var blevet lækket til pressen. Her kaldte han blandt andet Lars Løkke Rasmussen for en 'lille svindler' og Helle Thorning-Schmidt-regeringen for 'talent- og profilløs'.
I dag mener flere Twitter-brugere, at den ufiltrerede kritik er befriende.
- JEG ELSKER MOGENS LYKKETOFT, skriver Emil efterfulgt af en reference til Olsen Bandens Egons vredesudbrud:
- #hundehoveder #hængerøve # amatører #socialdemokrater.
https://twitter.com/Kapt_Pilfinger/status/691769597062705152
Andre forholder sig i mindre grad til indholdet i Lykketofts tale, men mere til hans mod til at tale direkte fra leveren.
- I kan sige, hvad I vil om Lykketoft, men manden har sgu da nosser, skriver en bruger under navn 'Klog Artig'
https://twitter.com/skrogh85/status/691753353358004225 https://twitter.com/fbe1802/status/691755703078363138
- Det er godt, der er nogen, der taler lige ud af posen, godt gået, Lykketoft, roser Flemming Bjerggaard.
Christian Stokbro er enig.
- Et frontalangreb fra @lykketoft, som jeg tager hatten af for. Det var sagt i privat regi, men godt at det blev sagt, skriver han.
https://twitter.com/CStokbro/status/691870933972340736
- Han skal ikke undskylde
Mogens Lykketoft fortrød i går aftes sine kritiske udsagn og skrev i en statusopdatering på sin Facebook-profil, at han "beklager et følelsesudbrud, men også at en gæst åbenbart har viderebragt noget, der bidrager til absolut utilsigtet offentlig debat".
https://www.facebook.com/lykketoft/posts/10153965634527566
Men han skal ikke undskylde for noget, mener flere Twitter-brugere.
- Lykketoft kalder en spade for en spade, hvilket han bestemt ikke skulle have undskyldt, skriver Finn Shleimann.
https://twitter.com/FinnSchleimann/status/691753880560996352
Der er dog også plads til undren blandt flere brugere.
Blandt andre hos erhvervskvinden Stine Bosse, der studser over, at Lykketoft forsvarede sin tale med, at den var privat og fremført foran venner og familie - på trods af at fødselsdagen foregik på Christiansborg, og flere politikere var til stede.
Hun er skeptisk overfor Lykkestoft såkaldte 'venner', skriver hun.
- Underlige "venner" politikere har, lækker - Løkke er en »lille svindler« og Thorning
https://twitter.com/BosseStine/status/691863784491716609
Også Sune Falden undrer sig over måden Lykketoft lander sin kritik på:
- Stærk tale af lykketoft imo. Men at der så går "Paradise Hotel-backstabbing" i den, til 70 års på Christiansborg - Det er pinligt, skriver han.
https://twitter.com/SuneFalden92/status/691777021651881984 https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1106937386023451