- Vi vil gerne se på alle de systemer, vi har skabt, og hvor de kan afbureaukratiseres.
Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for få måneder siden efter hans storstilede integrationstopmøde på Marienborg.
Her lovede han at hjælpe blandt andet landets kommuner, der netop nu modtager historisk mange flygtninge, ved at fjerne blandt andet andet unødvendigt papirarbejde.
Men nu lander omkring 150.000 sager på landets socialkontorer.
Og de skal på tre måneder gennemgås manuelt for at se, om en person skal sættes ned fra kontanthjælp til den lavere integrationsydelse, som regeringen sammen med sine støttepartier har vedtaget.
En nærmest uoverskuelig opgave, lyder det fra sagsbehandlere og kommuner:
- Det er en ekstra belastning, for vi skal jo trække oplysninger ud på hver enkel borger, og det betyder, at vi kommer til at bruge mere tid ved skærmen, i stedet for på borgerne, siger Helle Linnet, der er formand for Foreningen af Socialchefer.
Også Venstre-borgmester i Kolding Kommune og medlem af KL's bestyrelse Jørn Pedersen har svært ved at se logikken:
- Min opfordring til regeringen er, at man skal have respekten for at det her er en ekstra opgave, som man pålægger os. En ekstra opgave, som man reelt burde kompenseres for, men i hvert fald respekten for, at det her bliver et tidspres, som kan gå udover andre grupper, der ikke får den allerhøjeste service.
Socialrådgivere: Christiansborg bør vise ansvarlighed
Sidste år blev det vedtaget at alle nytilkomne udlændinge skal have den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.
Men i disse dage behandler Folketinget et lovforslag om, at integrationsydelsen skal udvides til alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
Og det skal sagsbehandlerne undersøge inden den 1. juli.
- Det er altså tæt på en urealistisk opgave, vi er blevet stillet i udsigt, når vi skal screene så mange borgere, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
Hun frygter også, at gennemgangen af de mange sager vil tage tid fra andre borgere i landets kommuner.
Hvis loven bliver vedtaget i Folketinget, træder den i kraft kun tre måneder før det nye kontanthjælpsloft, som også bliver en stor administrativ mundfuld for kommunerne, påpeger Majbritt Berlau:
- Vi har jo travlt i forvejen, og det er unægteligt, at det er en kæmpe arbejdsbyrde, og vi er nødt til at diskutere, om det er rimeligt og ansvarligt af Christiansborg, at loven om integrationsydelse bliver indfaset med så kort tid og samtidig med en række andre love på det her område.
Emne på trepartsforhandlingerne
Næstformand i KL, Jacob Bundsgaard (S), skal fra i morgen indlede de såkaldte to- og trepartsforhandlinger med regeringen. Her vil flygtningeproblematikken være et af de punkter, der kommer til at stå øverst på dagsorden.
Han efterlyser nu handling bag statsministerens ord fra topmødet på Marienborg:
- Ambitionen i to- og trepartsforhandlingerne er jo at nedbringe bureaukratiet og gøre det nemmere at administrere den lovgivning, der er på integrationsområdet. Og her må vi sige, at der i hvert fald i en periode kommer til at være mere bureaukrati. Og det arbejder jo i mod ambitionerne, siger han.
Integrationsminister Inger Støjberg afviser kritikken. Hun påpeger, at integrationsydelsen på sigt vil spare landet for penge:
- Jeg mener helt klart, at det er fair at gennemgå 150.000 sager. For det ganske enkelt nødvendigt at få dem gennemgået. Vi vurderer, at det har en omkostning på 12 millioner kroner, og det skal man holde op i mod, at vi samlet set sparer 2 milliarder på sigt ved at indføre den lavere integrationsydelse.
Hun påpeger, at regeringen netop har afsat 12 millioner til implementering af ydelsen.