Michael Svarer var udmærket klar over, hvad han var gået ind til, og han forsøgte sig som udgangspunkt med en afvæbnende tilgang.
- Hvis man er lidt masochistisk anlagt, er det her sikkert en super fin oplevelse, jokede den drevne økonomiprofessor fra scenen, og tilhørerne kvitterede med en meget lidt overbevisende latter.
Så føjede han til:
- Men det er jeg ikke.
Alligevel havde den tidligere økonomiske overvismand fra Aarhus Universitet sagt ja til at gæste Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling, nøjagtig en uge efter han som formand for en regeringsudpeget ekspertgruppe havde præsenteret sine tre bud på, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan skrues sammen.
Bæredygtigt Landbrug blev stiftet for 14 år siden af en gruppe landmænd, der var utilfredse med den store interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers gennemslagskraft over for politikerne på Christiansborg, og i dag organiserer foreningen knap 3.000 fuldtidslandmænd.
Medlemmerne har ry for at tilhøre den mest kritiske del af landbrugssektoren og for at være i opposition til næsten samtlige politiske tiltag, og fra sin fødsel har foreningen været omstridt.
Begejstringen var også til at overse, da Svarer-udvalgets rapport blev præsenteret, og med formand Peter Kiærs ord har en afgift på landmændenes udledning af CO2 og andre drivhusgasser sågar potentiale til at "smadre vores erhverv".
Netop derfor havde Michael Svarer en klar forventning om, hvad der ventede, da han onsdag ved middagstid troppede op til frokost og generalforsamling i kantinen på Bygholm Landbrugsskole og Kursuscenter i udkanten af Horsens, som Bæredygtigt Landbrug havde booket til formålet.
Alligevel blev han overrasket.
- Det er rigtig fint at komme ud og tale om det, vi har lavet, med dem, det betyder mest for, sagde han med en frokosttallerken i hånden, kort inden han skulle på scenen.
- Så længe man bliver enige om, hvad man er uenige om, er man nået et godt stykke vej. Og så kan man måske undgå, at det bliver alt for dramatisk.
Det sidste fik han ikke helt ret i.
Man var ellers fristet til at fremhæve det fine og forsonende i, at Danmark – i modsætning til andre europæiske lande som Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien – ikke oplever hidsige og til tider decideret voldsomme traktordemonstrationer. I stedet indbydes velansete, jakkesætklædte topøkonomer til at holde oplæg i østjyske fjordbyer og besvare spørgsmål fra danske landmænd.
Men ved langbordene i landbrugsskolens kantine viste det sig, at adskillige af de omtrent 400 deltagere havde anlagt en alt andet end forsonende tilgang.
Og flere af dem erklærede sig parate til på et tidspunkt at starte traktoren og sætte kurs mod Christiansborg.
'Miljøidioter'
Jens Peter Aggesen havde i første omgang ladet sin trafiklysgrønne John Deere stå på gården i Sommersted – i stedet havde han iført sig lilla skjorte og habitjakke og var kørt med en kollega til Horsens.
Den 77-årige pensionerede svinebonde er formand for Agerskovgruppen – en noget mindre og noget mere yderligtgående forening med udgangspunkt i Sønderjylland – hvor enkelte medlemmer også betaler kontingent til Bæredygtigt Landbrug.
Aggesen var dukket op og havde placeret sig ved et af de forreste borde med ét formål alene: At udspørge Michael Svarer om de beregninger, der ligger til grund for ekspertgruppens bud på udformningen af en CO2-afgift.
Der er jo et mål om at nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030, og hvis det skal nås, kræver det, at også landbrugets udledninger bliver nedbragt. Når landbruget nu ikke er i mål, giver det så ikke god mening med en CO2-afgift?
- Jamen, hvem ved egentlig, at vi ikke er i mål?
Det viser alle tal jo?
- Det vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved. Der er tale om beregningsmodeller – nøjagtig som det plejer. Og dem tror jeg ikke på, sagde Jens Peter Aggesen:
- Jeg er ikke tilhænger af én eneste af de modeller, Svarer har fremlagt. Det giver overhovedet ikke mening at lave en dansk CO2-afgift alene. Vi skulle i stedet præmieres for de mål, vi har nået.
Vi ser traktordemonstrationer rundt omkring i Europa, mens I i stedet stiller spørgsmål til Michael Svarer på en generalforsamling. Er I lidt mere sindige og rolige og ikke så oprørske som landmænd i andre lande?
- Vi er overhovedet ikke sindige og rolige. Du kan tro, at traktorerne hurtigt kan komme ud. Vi kan hurtigt blive klar.
Ved at af nabobordene havde Mogens Hansen – 77 år og sydvestsjællandsk planteavler fra Vedbysønder – indfundet sig med armene over kors.
- Jeg er kommet på grund af den måde, hele vores erhverv bliver behandlet på. Vi har så mange miljøidioter i det land her, og de laver jo ikke andet end at genere landbruget, sagde han:
- De har overhovedet ikke forstået, hvad der foregår ude på landet.
- Og så er jeg meget skuffet over, at vi som organisation ikke gør nok ud af det. Jeg mener ikke, at Bæredygtigt Landbrug er stærk nok. De skal komme noget mere op på mærkerne. Vi skal ikke sidde og slikke de andre ved forhandlingsbordet i røven, som Landbrug & Fødevarer gør.
På spørgsmålet om, om der bør indføres en CO2-afgift, replicerede Mogens Hansen hurtigt:
- Aldrig i livet. Hvad skulle den være der til? Det er jo ikke landbrugets skyld?
Hvordan skal vi så nå målet om at reducere vores CO2-udledning?
- Jamen, jeg har ikke noget mål, jeg skal nå, sagde Mogens Hansen:
- Alle de venstreorienterede tror jo, at maden kun kommer nede fra køledisken. Men når nu jeg har lukket Storebæltsbroen, finder de ud af, at den kommer andre steder fra.
Ved bordet bag Mogens Hansens konstaterede 69-årige Poul Erik Brixtofte, der driver en gård med planteavl på Stevns, grinende:
- Man skal ikke altid stole på eksperter.
- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi som det eneste land i verden skal pålægge landmændene en afgift. Det udspil, de er kommet med, er helt galimatias. I mine øjne i hvert fald.
Brixtoftes landmandskollega fra den østsjællandske halvø, Jens Karlsen på 74 år, nikkede fra sin plads ved siden af.
- Der er vist nogle ting, de har glemt i de modeller. Nu må vi se, hvad der sker – og om vi skal hjem og starte traktorerne op.
'Gu’ har I et ansvar'
Michael Svarer var velforberedt.
Han vandrede roligt rundt på scenen foran en vældig skærm med det samme slideshow, han havde brugt under sit pressemøde en uge tidligere, og forklarede med behersket, aarhusiansk stemmeføring, hvad der lå til grund for ekspertgruppens anbefalinger.
Undervejs mindede han om regeringens opdrag til gruppen: At udforme en afgift, der kan være med til at sikre, at landbruget udleder 2,5 millioner ton mindre CO2 i 2030, så 70 procent-målet nås.
Økonomer er ellers partout modstandere af afgifter, bemærkede han, for de skaber økonomiske omkostninger. Men de kan også påvirke udledningerne, og det var nu engang det politiske opdrag, og det er nu op til først en såkaldt grøn trepart og siden et flertal på Christiansborg at nå frem til, hvordan en klimaafgift skal se ud.
Svarer vidste, at præmisserne ville blive udfordret fra langbordene.
- Hver gang jeg stiller op til sådan noget her, er der nogen, der siger: "De der tal passer ikke." Og så siger jeg: "Jeg er ikke biolog eller landmand – jeg er økonom." Og det eneste, jeg har fået at vide, er, at blandt de her tal skal der være 2,5 millioner ton mindre, sagde han:
- Der er nogen, der har fundet på de her tal. Og det er sådan set ikke min opgave at vurdere, om de er rigtige eller forkerte.
Da det blev tid til spørgsmål, var det ellers nøjagtig, hvad landmændene krævede svar på.
Hvorfor havde Michael Svarer ikke taget højde for, at landbruget ikke kun udleder, men også optager CO2 fra markerne, lød det igen og igen.
- Har vi ikke talt om det? udbrød Svarer til sidst.
Han havde gentagne gange understreget, at han udmærket er klar over, at landbrugets udledninger er biologiske processer, der er vanskeligere at måle end eksempelvis industriens. Men at beregningerne baserer sig på de opgørelser over udledningerne, der bruges af EU og FN – og at en indregning af optaget fra markerne med stor sandsynlighed ikke havde ændret resultatet mærkbart.
Det endte med at blive helt besynderligt, da Michael Svarer adskillige gange afværgende forsøgte at forklare, at han jo slet ikke har forstand på biologiske processer.
- Så skulle man ikke have valgt mig til det der. Det, jeg har forstand på, er skatteteori og økonomi og sådan nogle ting.
Julie Rasmussen – der med egne ord er "bondekone" og sammen med sin mand driver en gård med malkekøer omtrent 20 kilometer fra Horsens – blev i hvert fald træt af Svarers undskyldninger og rejste sig fra sin plads ved et af kantinens bageste borde.
- Det generer mig lidt, når man kan sidde i sådan et betydningsfuldt udvalg og hele tiden referere til, at "jeg har ikke noget ansvar", sagde hun:
- Jo, gu' har I et ansvar, jer der har siddet i det der udvalg. Og I har også haft den frihed, at I har kunnet sige til dem, der har bedt jer om at lave en bunden opgave, at der også er andre muligheder.
Galgen
Landmand Peter Andersen indledte ganske vist forsonende, da han erklærede, at han anså Michael Svarer for at være en fornuftig person, "selvom du er professor".
Men:
- Det hele drejer sig om, hvad vi udleder. Det er til at få knopper af, at vi aldrig kan få at vide, hvad vi optager. Det kan sgu da ikke være rigtigt, at vi ikke kan få blæst ud i medierne, hvad vi optager. Det er fandenrasme et kardinalpunkt i det hele.
- Det er kejserens nye klæder om igen. Det er så håbløst, det er ikke til at holde ud.
Ordvalget viste sig dog hurtigt at være i den mere afdæmpede ende af skalaen, da svineproducenten Holger Iversen fra Als, der er næstformand i Agerskovgruppen, tog ordet:
- Michael, inden du kom på, fik vi lidt frokost, og så sad vi og snakkede om, at du er egentlig modig. For havde det været 1824, havde vi i formiddag været ved at bygge en galge ude bagved for at hænge budbringeren. Så vær glad for, at det hedder 2024.
Svarer lod sig imidlertid ikke mærke – måske fornemmede han, at bemærkningen var blevet til i spøg over frokostbordet.
- Det er meget følelsesladede spørgsmål, nøjedes han med at konstatere.
Danmarks modigste mand
- Jeg må indrømme, at jeg har været lidt bekymret for dig, men du klarede det faktisk fint, lød det opmuntrende fra Peter Kiær, da Michael Svarer havde forladt scenen efter godt en time.
Forinden havde Bæredygtigt Landbrugs formand udstyret sin gæst med tre flasker rødvin som tak for, at han havde turdet bevæge sig ind i "løvens hule", som han sagde, og da professoren var på vej ud med gaveæsken i den ene hånd, indskød en af foreningens ansatte imponeret:
- Du er Danmarks modigste mand.
Da DR Nyheder fangede Michael Svarer, forsikrede han i første omgang, at han havde det helt fint med den "noget direkte tone".
- Det var nogle relevante spørgsmål, men jeg har ikke oplevet andre steder, at man sætter spørgsmålstegn ved: "Udleder vi overhovedet?" Det lød lidt, som om man mener, at man slet ikke har en udledning fra landbruget, og det står i diametral modsætning til de fleste andre i samfundet, sagde han:
- Og så er det da lidt usædvanligt at få deciderede personangreb, når man er inviteret ned for at holde oplæg. Det er jeg ikke vant til.
Var det ubehageligt?
- Ja, jeg synes faktisk, det var ubehageligt. Det er ubehageligt, at man ikke kan tale ordentligt til folk, man har inviteret. Det, synes jeg ikke, er særlig velopdragent.
Ud på aftenen blev generalforsamlingen afsluttet med bønnesalat og kødholdig lasagne, og inden Peter Kiær selv gæstede buffeten, betonede han, at hans medlemmer "jo virkelig har noget i klemme".
- Man må huske på, at landmand ikke bare er et job – det er et sted, man bor, og det er en livsstil.
Kan det komme dertil, at vi vil se traktordemonstrationer i Danmark?
- Det kan sagtens komme til store demonstrationer – landsdækkende, forsikrede formanden:
- Men inden da vil jeg gerne prøve at informere befolkningen, for det er jo lykkedes nogle mennesker at grave nogle dybe grøfter og sige, at nu er det landbrugets tur – uden at vide, hvad landbrugets processer egentlig handler om.