Regningen til tømreren eller mureren risikerer at stige, når regeringen til næste år hæver håndværkerfradraget.
Sådan lyder vurderingen fra professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer.
Som en del af finansloven bliver håndværkerfradraget hævet fra 12.500 kroner til 25.000 kroner om året.
Men ifølge Michael Svarer, som også har siddet i en økonomisk ekspertgruppe under coronakrisen, er der ikke brug for at hjælpe byggebranchen lige nu.
- Det er en branche, som kører i højeste gear. Manglen på arbejdskraft er højere, end den var før coronakrisen, og der er masser af aktivitet. Så der synes jeg, man har ramt ved siden af, siger han.
I forvejen har flere tiltag hjulpet byggebranchen. Kommuner har fået lov til at bygge mere, og udbetaling af feriepenge er også kommet håndværkere til gode. For i en tid, hvor rejsedrømme er sat på standby, bruger vi penge på andre ting.
- Folk har drejet deres forbrug over på boligforbedringer. Man skulle havde droppet at hæve grænsen for håndværkerfradrag. Det er en sektor, der i forvejen nyder godt af hævet anlægsloft og udbetaling af feriepenge, siger Michael Svarer.
Konsekvensen ved at øge fradraget og dermed efterspørgslen i overophedet branche er alvorlig.
- Vi risikerer, at vi kommer til at se kraftige pris- og lønstigninger, og at der ikke kommer mere aktivitet ud af det, siger Michael Svarer.
Tornen i øjet
Enhedslisten er med i aftalen for næste års finanslov. Politisk ordfører Pernille Skipper erkender, at håndværkerfradraget er en del af et kompromis. hvor der bliver givet og taget.
- Det er tornen i øjet på en ellers god finanslov. Vi synes, det er fjollet at give et fradrag, som primært kommer de mennesker til gode, som har penge at lægge ud. Det er skævt,
- Samtidig er det måske ikke det bedste sted at hjælpe, for lige præcist håndværkerbranchen er en af de brancher, der ikke er ramt lige nu, siger hun.
Fradrag til rengøring giver mening
Mens der er kritik af fradraget til håndværkerydelser kan Michael Svarer godt se pointen med det andet ben i boligjobordningen. Det handler om serviceydelser som rengøring, børnepasning og havearbejdet. Her bliver fradraget hævet fra 6.200 kroner til 25.000 kroner. Og det kan ifølge eksperten give mening.
- Det giver en mulighed for, at folk, der har mistet jobbet og har behov for at komme ind i en ny sektor, får mulighed for det. De kan for eksempel komme ind i rengøringsbranchen og tilbyde deres arbejdskraft der.
- Hvis folk bruger det øgede servicefradrag til mere rengøring, er det en måde for mange mennesker til at få beskæftigelse på kort sigt, siger Michael Svarer.
Finansminister Nicolai Wammen hæfter sig også ved, at stigningen for serviceydelser er større end for håndværkerydelser.
- Det, vi gør med boligjobordningen, er først og fremmest at hæve fradraget fra det, der hedder service. Det er at få gjort rent eller ordnet have. Så er det rigtigt, at vi også hæver håndværkerfradraget. Det er rigtigt, at det mange steder går godt for håndværkere. Men vi ved ikke, hvad 2021 bringer. Derfor mener vi, at det er rigtigt at holde hånden under håndværkerne.
- Og så skal man huske, at fradraget kan gå til grønne investeringer i hjemmet, så vi også der kan komme igennem med en grøn omstilling, siger Nicolai Wammen.
Lempelserne i fradragene koster 340 millioner kroner i 2021.