I marts kommer 10 flygtninge fra Eritrea til Danmark, og ingen studser nærmere over den begrænsede tilstrømning fra det nordøstafrikanske land.
Men da tallet i juli stiger til 510 flygtninge, kommer der pludselig andre boller på suppen.
Daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) annoncerer i begyndelsen af august, at Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, vil standse behandlingen af alle sager fra Eritrea.
Styrelsen skulle undersøge, om eritreanerne har et "reelt beskyttelsesbehov". Det resulterer i, at en delegation fra Udlændingestyrelsen i august - og igen i oktober - rejser til Etiopien for at indhente oplysninger til en rapport om mulighederne for at sende flygtninge tilbage til Eritrea.
Medarbejderne i Udlændingestyrelsen får i midten af august at vide i et internt notat, at de ikke må give asyl til personer fra Eritra, før nye baggrundsoplysninger om landet foreligger.
November: Ikke længere automatisk asyl
I oktober skriver Berlingske på forsiden, at en række Eritrea-eksperter advarer om, at situationen i Eritrea er så alvorlig, at Danmark ikke bør sætte behandlingen af eritreanernes asylsager i bero.
Det kommer også frem, at asylansøgere fra Eritrea nærmest per automatik får asyl i Sverige.
Senere fastslåes det, at Danmark er det eneste land - blandt dem vi normalt sammenligner os med - der sætter asylsager fra Eritrea i bero.
25. november offentliggør Justitsministeriet så i en pressemeddelelse, at situationen i Eritrea nu er så god, at der ikke længere automatisk vil blive givet asyl til flygtninge fra det nordøstafrikanske land.
I den forbindelse erklærer justitsminister Mette Frederiksen (S), at hun er tilfreds med at få rapporten på plads, og at den vil indgå som en del af sagsbehandlingen.
Hovedkilde trækker sig fra rapport
Rapportens troværdighed lider dog et knæk 1. december.
Berlingske skriver på forsiden, at hovedkilden, professor Gaim Kibreab fra London, mener, at de danske udlændingemyndigheder har udledt de modsatte konklusioner om situationen i Eritrea i forhold til, hvad han fortalte dem.
Det kommer også frem, at udlændingemyndighederne er gået uden om oplysninger fra FNs særlige udsending til Eritrea, der vil have bidraget med et mere nuanceret billede af situationen i Eritrea.
To dage efter - den 3. december - lægges der endnu et kapitel til den noget mudrede historie om flygtningene fra Eritrea.
Det viser sig nemlig, at Flygtningenævnet - stik imod normal procedure - ikke blev involveret i de rejser til Nordøstafrika, der mundede ud i den kontroversielle rapport fra Udlændingestyrelsen om Eritrea.
Embedsmænd sygemeldt
Efter sagen om Eritrea-rapporten er kommet fra i søgelyset, udløser det et "voldsomt internt opgør" i Udlændingestyrelsen.
Således erfarer Berlingske i november, at to embedsmænd, der deltog på rejserne til Eritrea i oktober, har sygemeldt sig. De to embedsmænd er utilfredse med den måde, som oplysningerne fra rejsen bliver brugt på i den endelige rapport.
Det får justitsminister Mette Frederiksen (S) til at kræve en redegørelse for forløbet med at udarbejde rapporten.
- Vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned i denne her sag, siger Mette Frederiksen.
Opblødning fra Udlændingestyrelsen
Beslutningen om at kræve en redegørelse er dog ikke nok for et flertal af medlemmerne i Folketinget, der i Berlingske melder ud, at de kræver en undersøgelse af ministrenes rolle i sagen.
Kravet bliver anført af Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen. Han vil have undersøgt Mette Frederiksen og hendes forgænger, Karen Hækkerups involvering i sagen.
Udlændingestyrelsen oplyser samtidig til DR Nyheder, at den vil genoptage behandlingen af asylsagerne fra Eritrea - en del af grundlaget skal være den kontroversielle rapport.
Mandag 8. december står en ny kilde fra den omstridte rapport frem og kalder i en mail til DR Nyheder konklusionerne "barske og umenneskelige".
Kilden er Tamrat Kebede, der er administrerende direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group (IAG) og tidligere etiopisk ambassadør i USA.
- Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den (konklusionen, red.), skriver han.
Dagen efter åbner Udlændingestyrelsen så op for, at desertører fra Eritrea alligevel kan få automatisk asyl. Rapporten konkluderede, at desertører ikke automatisk var berettiget til asyl, men efter at to hovedkilder har taget afstand fra rapporten, ser styrelsen nu anderledes på situationen.
Makværk
Tirsdag den 9. december om aftenen står en af de to sygemeldte embedsmænd så frem.
Chefkonsulent i Udlændingestyrelsen Jens Weise Olesen siger til TV2 Nyhederne, at rapporten er noget "makværk".
- Det er en torpedo direkte ind i det arbejde, vi har lavet over 20 år for at opbygge troværdighed og gennemskuelighed, siger Jens Weise Olesen til TV2.
Han siger desuden til Ritzau, at rapportens opbygning er konstrueret, så det er svært at gennemskue andet end sammenfatningen. Det vil ifølge Jens Weise Olesen besværliggøre arbejdet for den enkelte sagsbehandler.
Dagen efter går justitsminister Mette Frederiksen i folketingssalen og afviser blankt, at hun skulle have lagt politisk pres på embedsmænd for at nå frem til en bestemt konklusion i rapporten.
- Det kunne jeg ikke drømme om. Jeg har heller ingen forudsætninger for at gøre det, siger justitsministeren.
Senere på dagen opfordrer De Konservative til at sende en helt ny mission af sted til Eritrea, da der ifølge retsordfører Tom Behnke er alt for meget tvivl om den nuværende rapport.
Ballade i det radikale bagland
Torsdag den 11. december kommer Eritrea-sagen også på dagsordenen internt i regeringspartiet De Radikale.
Flere hovedbestyrelsesmedlemmer slår over for DR Nyheder fast, at regeringen burde smide Udlændingestyrelsens rapport direkte i skraldespanden og ikke lade den indgå i asylbehandlingen på nogen måde.
Dagen efter finder TV2 Nyhederne et gammelt klip med tidligere justitsminister Karen Hækkerup frem.
I klippet fra august 2014 siger Karen Hækkerup, at det var hende, der sendte Udlændingestyrelsen af sted på den famøse fact finding-mission.
Det strider lodret imod, hvad den nuværende justitsminister, Mette Frederiksen (S), senere har sagt. Frederiksen har således slået fast, Udlændingestyrelsen selv tog initiativ til Eritrea-mission.
Senere på dagen må Karen Hækkerup, der i dag er direktør i Landbrug & Fødevarer, udsende en beklagelse for august-citatet. Karen Hækkerup slår samtidig fast, at Mette Frederiksen ikke har talt usandt over for Folketinget.
Lønforhøjelse?
Søndag den 14. december udtaler den sygemeldte chefkonsulent i Udlændingestyrelsen, Jens Weise Olesen, i et opsigtsvækkende interview med Berlingske, at en kontorchef i styrelsen har luftet muligheden for en lønforhøjelse, hvis Eritrea-rapporten endte med et specifikt resultat.
- Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge, siger Jens Weise Olesen til avisen.
Hos Udlændingestyrelsen kan man imidlertid slet ikke genkende den udlægning.
Minister dumper redegørelse
Mandag den 15. december bliver Udlændingestyrelsens længe ventede redegørelse af styrelsens egen Eritrea-rapport offentliggjort.
Ifølge justitsminister Mette Frederiksen mangler redegørelsen dog at svare på en række centrale spørgsmål i sagen, og hun sender derfor redegørelsen tilbage til styrelsen med et påbud om at komme med uddybende svar inden for et døgn.
Samme dag kommer endnu en markant kritiker af Udlændingestyrelsens Eritrea-rapport på banen.
FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) kritiserer blandt andet Udlændingestyrelsens manglende refleksioner i forhold til kilders pålidelighed og brugen af citater i rapporten.
Derudover understreger UNHCR, at man slet ikke har mødtes med de danske myndigheder i hovedstaden Asmara, som Udlændingestyrelsen ellers skriver i sin rapport.
Svaret kom - ministeren var tilfreds
Den udvidede redegørelse fra Udlændingestyrelsen lander på ministerens bord dagen efter, men først onsdag den 18. december får offentligheden lov at læse med.
Udlændingestyrelsen afviser politisk indblanding, fastholder sin metode til at lave fact finding-rapporter på og skriver samtidig, at der ikke har været faglig uenighed om konklusionerne i rapporten.
Mette Frederiksen erklærer sig tilfreds med redegørelsen fra Udlændingestyrelsen. På et samråd dagen efter nægter hun desuden at have en holdning til rapporten, eftersom det ifølge hende selv vil være i strid med armslængdeprincippet.
Justitsministeriet ophæver advarsler til embedsmænd
10. februar meddeler Justitsministerietså, at Udlændingestyrelsens advarsler til de to kritiske embedsmænd ophæves.
- Vores to medlemmer fik tjenstlige advarsler i forløbet, og dem har vi påklaget til Justitsministeriet, og dem har de så ophævet nu, siger forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, Lotte Spanggaard.
Hun siger, at Dansk Magisterforening skal mødes med Udlændingestyrelsen en uge efter, hvor der skal "findes fælles grundlag" for, hvordan de to sygemeldte embedsmænd kan vende tilbage til deres arbejde.