5. februar 2013
- Forfatter Lars Hedegaard bliver overfaldet af en mand, der forklædt som postbud forsøger at skyde ham.
Januar 2014
-Udenrigsministeriet bliver bekendt med, at den mistænkte for attentatet på Lars Hedegaard befinder sig i Tyrkiet. De orienterer de tyrkiske myndigheder om, at de ønsker den mistænkte anholdt og udleveret. Den mistænkte bliver i samme omgang efterlyst gennem Interpol.
April
- Den mistænkte for attentatforsøget på Lars Hedegaard bliver anholdt af de tyrkiske myndigheder i Istanbul.
August
- De danske myndigheder får svært ved at komme i kontakt med den misænkte i det tyrkiske fængsel. De danske myndigheder får at vide, at den sigtede er flyttet til et andet fængsel.
20. september
- De tyrkiske myndigheder udveksler op mod 180 fanger fra tyrkiske fængsler med Islamisk Stat til gengæld for at få frigivet 49 tyrkiske gidler, der har været taget til fange af terrororganisationen. Denne dato er relevant, fordi der senere kommer gisninger om, at den mistænkte er blandt de udleverede.
2. oktober
- Den danske myndigheder i Tyrkiet får på et møde med de tyrkiske myndigheder at vide, at den attentatsigtede måske er blevet løsladt. Oplysningerne er dog uklare. På baggrund af oplysningerne fra Tyrkiet begynder Københavns Politi at undersøge, om det er korrekt, at den mistænkte er blevet løsladt.
6. oktober
- Københavns Politi afhører et familiemedlem til den attentatsigtede, og får bestyrket mistanken om, at den sigtede er blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder.
8. oktober
- Udenrigsminister, Martin Lidegaard (R) orienteres om sagen.
9. oktober
- Udenrigsministeren orienterer Udenrigspolitisk Nævn om sagen.
10. oktober
- Den tyrkiske ambassadør er til møde i udenrigsministeriet for at orientere de danske myndigheder.
11. oktober
- Den sigtedes danske advokat bekræfter, at hans klient er blevet løsladt af de tyrkiske myndigheder. Det forlyder også, at den mistænkte måske er blandt de udvekslede med Islamisk Stat 20. september.
13. oktober
- Den danske ambassade rykker myndighederne i Ankara for at få flere oplysninger, om hvor den sigtede befinder sig.
16. oktober
- justitsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Martin Lidegaard er kaldt i samråd for at redegøre for sagen.