- Nej, det gør jeg under ingen omstændigheder.
Svaret fra Kristian Thulesen Dahl kommer prompte.
DR har sat formanden for Dansk Folkeparti stævne til at snak om situationen i partiet forud for weekendens årsmøde i Herning.
Spørgsmålet, som Thulesen Dahl svarer resolut på, handler om, hvorvidt han frygter, at årsmødet kan ende som Fremskridtspartiets landsmøde i 1995. Her brændte Fremskridtspartiet sammen i en voldsom fløjkrig, og op ad asken opstod Dansk Folkeparti. Det var blandt andet Kristian Thulesen Dahl, Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup, der fik nok af de kaotiske forhold og stiftede det nye parti.
I den seneste tid har tilstanden i Dansk Folkeparti ledt tankerne hen på, hvad der skete i 90'erne.
Åbenlyse skænderier og uenigheder mellem forskellige grupperinger. Læk af oplysninger til pressen. Og alt det oven i en konstant nedadgående opbakning fra vælgerne. Men selv om det ligner et parti i flammer, forsøger Kristian Thulesen Dahl at tale stridighederne ned.
- Jeg har været i parti, hvor der var fløje, så jeg ved lidt om, hvad det vil sige. Det er vi ikke i nærheden af i Dansk Folkeparti.
- Jeg ved godt, der er nogen, der er hårde ved hinanden, og hvor det også foregår i det offentlige rum. Men jeg ved også, at der grundlæggende er en stor del af partiet, som egentlige bare gerne vil ud og arbejde politisk. Og de er mindst lige så trætte, som jeg er, af de folk, som ikke kan holde skærmydsler internt.
Kaosset ved landsmødet hos Fremskridtspartiet kulminerede, da Kristen Poulsgaard kaldte Thulesen Dahl og hans fløj for tøsedrenge.
Du får det til at lyde som om, det er få. Men det er jo store profiler, der strides. Tror du ikke, at jeres folk derude forholder sig til, hvem de er mest enige med og på den måde er en del af den ene eller anden fløj?
- Jeg oplever ikke, der er politiske fløje i Dansk Folkeparti. Det er ikke det samme, som at der ikke altid i partiet er diskussioner om for eksempel udlændingepolitikken. Hvordan vi skal gøre tingene? Hvad er det næste, vi skal foreslå? Det har der altid været i Dansk Folkeparti, og det skal der være. I det øjeblik, hvor du ikke har det, har du ingen udvikling. Men det er ikke det samme, som at der er fløje.
- For fløje er, at man har to positioner i partiet, som står over for hinanden og mener noget forskelligt. Og det har vi ikke i Dansk Folkeparti.
Men det er da også en fløj, hvis der er en gruppering i partiet, der mener, at du skal have en skarpere holdning på udlændingepolitikken?
- Min pointe er bare, at det kun er nogle få stykker, der mener det. Det må de gerne. Jeg forbyder dem ikke at mene det. I Dansk Folkeparti har vi plads til at tage den diskussion. De må bare også respektere, at folketingsgruppen lægger den politiske linje og har gjort det entydig på det område. Det, der giver os troværdighed, er, at man kan regne med os over tid, og at vi ikke bare flytter os, fordi andre kommer til. Det er at overgeare det fuldstændig at tale om fløje i Dansk Folkeparti.
Grupperinger strides
Balladen i Dansk Folkeparti udspringer først og fremmest fra to grupperinger. På det ene side står den tidligere EU-parlamentariker Anders Vistisen og det nuværende parlamentsmedlem Peter Kofod.
På det anden side er det tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og medlem af regionsrådet i Region Nordjylland Erik Høgh-Sørensen.
Henriksen og Høgh-Sørensen taler for, at Dansk Folkeparti skal skærpe både retorikken og politikken i forhold til EU og islam.
Vistisen og Kofod har på den anden side beskyldt Martin Henriksen for at gå over stregen i sine verbale angreb.
- Sådan en som Martin Henriksen var udlændingeordfører for os indtil for et par år siden og gjorde det godt i folketingsgruppen. Han mener så, vi skal rykke os i forhold til det, han også selv var med til at stå for i folketingsgruppen, fordi han mener, at nu er Nye Borgerlige kommet, og Stram Kurs bød sig også til i sidste valgkamp, og det gør, at vi skal flytte os. Det har jeg ikke ment, og det har folketingsgruppen ikke ment. Men det er en diskussion, man kan have.
Kunne det handle om nogle andre ting end den konkrete udlændingepolitik. Tror du, der foregår en magtkamp under overfladen i Dansk Folkeparti?
- I de fleste organisationer foregår der hele tiden magtkampe. Man skal acceptere, at det er en del af en organisation. Så kan det udspille sig mere eller mindre konstruktivt. Magtkampe handler også om, at der er nye, der gerne vil til, og det er i sig selv ikke usundt. Det er metoderne, det kommer til udtryk på, der kan være usunde. Det skal vi selvfølgelig slå ned på, så det foregår på en måde, hvor man også respekterer hinanden.
Meld-sagen ligger og bobler under overfladen
Som om interne slagsmål, valgnederlag og elendige meningsmålinger ikke var problemer nok for partiet, kommer Meld-sagen oveni.
Partiets næstformand Morten Messerschmidt blev i august idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-penge og dokumentfalsk i den såkaldte Meld-sag. Messerschmidt ankede med det samme dommen til Landsretten.
Sagen hænger derfor fortsat som en sort sky over partiet. For hvad sker der, hvis Messerschmidt også bliver dømt i Landsretten? Er han så stadig en mulighed som formand, eller må dem, der mener, det er tid til at få nye kræfter i spidsen i for partiet, se andre steder hen.
- Det her med Meld-sagen, og at den kommer i Landsretten, er et vilkår, vi bare må acceptere og afvente, siger Kristian Thulesen Dahl.
Ligger der en ulmende magtkamp, som bliver ved med at trække ud og ikke kan blive forløst, fordi der ligger Meld-sagen, som ikke har fået en afgørelse endnu?
- Der er ikke nogen tvivl om, at hele den Meld-sag har været skidt for Dansk Folkeparti og nu har redet os som en mare i seks år. Vi havde virkelig set frem til, at den var færdig på nuværende tidspunkt. Det er den så ikke, for jeg forstår til fulde, at Morten har anket sagen og at den nu skal i Landsretten.
- Hvad der så sker på den anden side en landsretssag, synes jeg, vi skal tage til den tid. Jeg synes grundlæggende, det er godt, at der er folk omkring mig, der ser sig selv som nogen, der kan blive formand for DF en dag. Du kan næsten sige, at noget af det værste for en formand var, hvis jeg tænkte, at jeg var nødt til at blive siddende i mange, mange år, fordi jeg ikke kunne forestille mig nogen, der kunne tage over. Det duer ikke.
Tror du, der sidder nogen og venter på at tage det opgør med dig, når Meld-sagen bliver afgjort?
- Det gør der muligvis, og så er der muligvis en masse, der tænker, at sådan skal det ikke være.
'Jeg kan ikke gøre det alene'
Vi står overfor et kommunalvalg, hvor det meget vel kan ende med ny tilbagegang for Dansk Folkeparti. Hvis det sker, vil det være fjerde valg i træk med dig i spidsen, hvor det er gået det forkerte vej. Hvor lang tid kan det blive ved med at gå?
- Det er en diskussion, som vi løbende skal have i partiet, hvordan vi stiller bedst op. Jeg er virkelig af den overbevisning, at det er et parti, der har en formand, og ikke en formand, der har et parti. Så det er et spørgsmål om, hvornår man kan mærke, at nu skal vi prøve noget andet. Jeg kan godt lide at være i fodboldterminologien. Og selvfølgelig er det sådan, at selv om man synes, holdet spiller godt - hvis ikke resultaterne kommer ind, så skal man på et eller andet tidspunkt diskutere, hvad man skal lave anderledes. Og en af de diskussioner vil være, om træneren skal skiftes ud.
Er du selv nogensinde i tvivl om, hvorvidt du er den rigtige til at stå i spidsen for DF?
- Nej, det er jeg ikke, for så tog jeg mit tøj og gik. Det er klart, vi er en vælgermæssig krise, fordi vi ikke formår at vride os ud af valgresultatet fra 2019 og den retorik, der var om det. Det er først, når vi formår vride os ud af det, så der bliver entydig fokus på, hvad vi vil politisk, at vi for alvor kan begynde at kigge opad igen.
- Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har det, der skal til for at bringe os derhen. Men jeg kan ikke gøre det alene. Det kræver også, at de folk, der er omkring mig, for eksempel i hovedbestyrelsen, arbejder med. Vi får at se, om det ender med, de gør det. For én mand kan og skal ikke gøre det alene. Men jeg skal være klar til at gå forrest, og bruge de fleste mine vågne timer på det, og det er jeg også parat til.