Landets to største partier er så småt på vej til at nå til enighed om detaljerne for en kommende folkeafstemning om at afskaffe det danske retsforbehold, så Danmark kan fortsætte i politisamarbejdet Europol.
Det skal således være muligt for hvert enkelt parti, som er med i en kommende EU-aftale på Christiansborg om at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsmodel, at nedlægge veto mod fremtidige til- og fravalg.
Sådan lyder det fra både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.
- Hvis der ikke er en vetoret i forhold til asyl- og flygtningepolitikken, så kommer det ikke på tale at lave sådan en folkeafstemning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Løkke frygter, at der "en eller anden dag sidder en rød regering og sælger ud" af Danmarks udlændingepolitik, og derfor skal alle partier have mulighed for at nedlægge veto.
SF siger nej til veto
Helle Thorning-Schmidt er enig i behovet for en vetoret, som hun kalder "en god ide".
- Jeg tror, der er rigtig mange danskere, som vil have en garanti for, at vi beholder hele udlændinge- og asylspørgsmålet herhjemme, men som samtidig har lyst til, at Danmark skal være en del af Europol-samarbejdet, siger statsministeren.
SF mener til gengæld ikke, at der skal indføres en vetoret i forbindelse med afskaffelsen af retsforbeholdet.
Det vil gøre det for svært at finde fælles løsninger på, hvordan Danmark skal være med til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i fremtiden, hvis et enkelt parti i Folketinget kan sige nej, mener formand Pia Olsen Dyhr.
- For SF er det vigtigt, at et fremtidigt flertal i Folketinget kan bestemme, hvad vi skal gøre på retsområdet, hvis vi afskaffer retsforbeholdet, og at vi ikke overlader det til et enkelt parti at bestemme, hvordan retsområdet skal udvikle sig, siger hun.
Men hvornår?
Tirsdag blev første forhandlingsmøde om at afskaffe retsforbeholdet afholdt mellem Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative.
De er alle enige om, at retsforbeholdet skal afskaffes til fordel for en tilvalgsmodel.
Der er foreløbig ikke fastsat en dato for en folkeafstemning, men Helle Thorning-Schmidt ønsker at tage afstemningen i første halvdel af 2016.
Lars Løkke Rasmussen mener til gengæld, at folkeafstemningen lige så godt kan afholdes hurtigst muligt.
- Foråret vil være fint. Hvis regeringen har tænkt sig at sidde valgperioden ud uden at have noget program tilbage, så vil det være fint at bruge perioden på en folkeafstemning, siger Lars Løkke Rasmussen.
Men det kan ikke lade sig gøre, siger statsministeren.
- Vi kan ikke nå det før et folketingsvalg. Vi skal blandt andet have overblik over al lovgivningen på retsområdet, og efter det skal vi beslutte, hvad vi skal vælge til eller fra. Derfor er det bedre at tage sig god tid og tage afstemningen efter et valg i første halvdel af 2016, siger Helle Thorning-Schmidt.