Danmark falder på grund af retsforbeholdet snart ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.
Det har negative konsekvenser i forhold til opklaringen af grænseoverskridende kriminalitet, lyder det fra et bredt flertal i Folketinget, og derfor skal vi senest i marts 2016 til folkeafstemning om at afskaffe retsforbeholdet.
- Danmark risikerer ikke længere at være en del af EU's politisamarbejde. Det er ikke særlig godt, for det samarbejde sikrer, at vi kan være et skridt foran forbrydere, menneskehandlere og organiseret kriminalitet, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Løkke: Det handler om tryghed
Hun står i spidsen for aftalen om folkeafstemningen, som med et ja vil forvandle det danske retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag kan sige ja eller nej til at være en del af EU-samarbejdet på et givent område.
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen mener, at Danmarks deltagelse i Europol er særdeles vigtig for danskernes tryghed, og derfor skal der stemmes for at afskaffe forbeholdet, siger han.
- Det handler om borgernes tryghed. Det spiller en stor rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet, og det vil skabe utryghed, hvis vi falder ud af det samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen.
Tilvalgsordning og udlændingepolitik
Hvis den danske befolkning stemmer for at afskaffe retsforbeholdet, stemmer den samtidig ja til at erstatte forbeholdet med en såkaldt tilvalgsordning.
Det betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender, som vi ønsker at deltage i. Hver gang EU-Kommissionen lægger et lovforslag på bordet, vil Danmark få mulighed for selv at vælge, om Danmark skal være med eller ej, oplyser Statsministeriet.
En gruppe af embedsmænd skal desuden gennemgå alle retslige aftaler for at se, hvordan en tilvalgsordning kan strikkes sammen.
Partierne får efterfølgende vetoret i forhold til gruppens udspil. Hvis det ender med, at danskerne erstatter retsforbeholdet med en tilvalgsordning, bliver det dog kun på udlændingeområdet, at partierne har vetoret.
Udlændingepolitikken skal således fortsat fastlægges i og styres fra Danmark. Det er aftalepartierne enige om.
- Det er meget centralt, at flygtninge- og udlændingeområdet skal være et dansk anliggende. Vi er ikke enige om, hvordan det skal gøres, men vi er enige om, at danskerne skal kontrollere det, siger Lars Løkke Rasmussen.
Folkeafstemning kommer uanset hvad
Både statsministeren og oppositionens statsministerkandidat understreger desuden, at der på ingen måde kan pilles ved aftalen om en kommende folkeafstemning.
Det er ikke som et almindeligt politisk forlig på Christiansborg, der kan opsiges i forbindelse med et folketingsvalg, lyder det.
- Uanset hvem der vinder næste folketingsvalg, er man forpligtet til at afholde en folkeafstemning, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Det er noget, der rækker langt, og noget, man kan have meget stor tillid til, siger hun.
Foruden Socialdemokraterne og Venstre er også De Radikale, SF og De Konservative med i aftalen om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning.