Hemmelige ransagninger i mistænktes hjem er blevet et mere almindeligt redskab for politiet.
Det skriver Politiken på baggrund af et svar fra Justitsministeriet.
De hemmelige ransagninger bruges i de alvorligste typer kriminalitet som menneskehandel, narko, våben og drab.
I cirka 2.000 tilfælde har politiet brudt ind og ransaget i private hjem de seneste tre år, og det er en stor stigning i forhold til nogle hundrede i 2008 og 2009.
Det er tal, som viser en klar tendens, mener de i den juridiske tænketank Justitia.
- Det er en meget markant stigning, selvom der er lidt usikkerhed i tallene, siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia til DR Nyheder.
Usikkerheden er der, fordi hemmelige ransagninger ikke registreres af politiet, men blot baseret på et skøn.
EL vil have statistik
Netop at der ikke føres statistik for antallet af de hemmelige ransagninger vækker bekymring i Justitia, der mener, at detaljeret statistik bør være tilgængelig.
Det er de enige i hos Enhedslisten.
- For at kunne holde øje med om loven er rigtig, skal vi også have tal. Ellers har vi ikke noget at diskutere sagligt ud fra, siger Pernille Skipper, retsordfører i Enhedslisten.
Men i Dommerforeningen gør formand Mikael Sjöberg opmærksom på, at politiet ikke kan lave hemmelige ransagninger uden en kendelse. Derfor mener han heller ikke, at statistik er helt så vigtigt.
- Man skal passe på, at tallet ikke siger for meget. Behovet må jo være til stede, for ellers var der ikke givet tilladelse til ransagningen, siger Mikael Sjöberg.
Intensivt indgreb i privatlivet
De mange hemmelige ransagninger får tænktanken Justitia til at anbefale justitsminister Søren Pind (V), at der bliver bliver gjort noget ved tendensen, som de frygter er blevet for almindeligt et redskab, når det handler om alvorlig kriminalitet.
- Justitsministeren kunne godt indskærpe over for politiet, at det ikke er et almindeligt efterforskningsskridt, men et man bør være varsom med at bruge, siger Jacob Mchangama.
Han bakkes op af Pernille Skipper, der frygter en eskalering af hemmelige ransagninger, som hun ser som et meget alvorligt indgreb.
- Det skal være noget, man skal bruge i yderste nødstilfælde, siger hun.
Samtidig opfordrer retsordføreren Søren Pind til at få lavet en grundlæggende undersøgelse for at finde ud af, om der skulle være en naturlig forklaring på stigningen.