”Din opholdstilladelse er bortfaldet.”
Beskeden herover er siden 2015 leveret i syv personers e-Boks, fremgår det af et svar fra udlændingeminister Inger Støjberg til Folketinget. Fælles for dem alle er, at de vurderes at have været i Syrien for at deltage i den væbnede konflikt.
Siden 1. marts 2015 har Udlændingestyrelsen med den såkaldte syrienkrigerlov haft mulighed for at trække netop det kort, hvis en person med dansk opholdstilladelse er udrejst til Syrien. Det er samlet sket i otte tilfælde, men en af sagerne er siden omstødt i Flygtningenævnet.
De syv sager skal ses i forhold til det samlede antal syrienkrigere, der er udrejst til den væbnede konflikt. Det præcise tal kender ingen, men mindst 145 personer vurderes ifølge PET’s Center for Terroranalyse (CTA) at være rejst til Syrien og Irak siden 2012. Tallet kan dog være højere, understreger CTA.
Af de mindst 145 personer er det vurderingen, at lidt over halvdelen er vendt retur til Danmark, mens den anden halvdel fortsat vurderes at opholde sig i konfliktområdet eller at være dræbt.
At personerne er farlige understreges også i den seneste CTA-analyse, der blev udsendt i februar:
”CTA vurderer, at personer, der har opholdt sig hos militant islamistiske grupper som IS, kan være radikaliserede, brutaliserede og voldsparate ved deres hjemkomst.”
DF vil bruge redskab oftere
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, glæder sig over, at syv personer har fået frataget opholdstilladelsen, men han mener ikke, loven er blevet brugt nok, siger han til DR Nyheder.
- Det er godt, at der er nogen, der har mistet opholdstilladelsen. Når det er sagt, så ville vi gerne have, at antallet var væsentligt højere, og det er også den besked, vi afleverer til ministeren. Det kommer vi til at gøre i næste uge, siger han.
I Socialdemokratiet glæder retsordfører Trine Bramsen sig over, at Udlændingestyrelsen bruger det værktøj, som den daværende SR-regering fremsatte i 2015. Men hun har svært ved at sige, hvorvidt syv sager er et højt antal.
- Det er svært for mig at sige, om der er andre sager, hvor man ville kunne have brugt det, for der skal jo være tale om folk, der ikke er danske statsborgere, hvor man samtidig kan dokumentere, de har været i hellig krig. Men de syv sager viser, at redskabet bliver brugt. Det er jeg meget tilfreds med. Samtidig skal man huske på, der er en række andre redskaber for dem, hvor det ikke er en inddragelse af opholdstilladelsen, der er det mest oplagte, siger hun til DR Nyheder.
Første sag om fratagelse af statsborgerskab
Flere af sagerne om fratagelse af opholdstilladelse er omtalt i offentligheden. Første gang loven blev taget i anvendelse var i juli 2015, hvor en syrienkriger mistede sin opholdstilladelse. Beslutningen blev senere omgjort, fordi der ifølge Flygtningenævnet ikke er grund til at antage, at den pågældende mand har deltaget i aktiviteter til fare for Danmarks sikkerhed siden 1.marts 2015, hvor loven var trådt i kraft..
I november 2015 mistede en mand, der havde status af konventionsflygtning og var bosat på Bornholm, også sin opholdstilladelse, efter det blev vurderet, han havde deltaget i kamphandlingerne for Islamisk Stat, ligesom manden skal have udtryk sympati med terrororganisationen på sin Facebook-profil.
Foruden de syv sager er det svært at sige, præcist hvor mange personer der potentielt kan risikere at miste opholdstilladelsen. Muligheden for at fratage opholdstilladelsen fra syrienkrigere gælder kun, hvis vedkommende ikke har et dansk statsborgerskab. Har en syrienkriger det, så er vejen til at fratage det rødbedefarvede pas meget lang. Det vidner den hidtil eneste sag om netop det om.
Her blev en 25-årig dansk-tyrkisk mand med dansk statsborgerskab i marts frataget sit pas i landsretten, fordi han har ladet sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat. Sagen er den første af sin slags og anses derfor for principiel. Derfor er dommen i den sag heller ikke endelig, da manden har fået tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.
Støjberg: Ingen grund til at holde mig til ilden
Netop det, at flere af personerne har statsborgerskab er en udfordring, erkender udlændingeminister Inger Støjberg (V) i et skriftligt svar til DR Nyheder. Men der er ingen grund til, at Martin Henriksen forsøger at holde hende til ilden, slår hun fast.
- Ingen er mere opsat på at slippe af med tilhængere af Islamisk Stat end jeg, så Martin Henriksen behøver ikke holde mig til ilden. Desværre er nogle syrienskrigere danske statsborgere, og andre kan være beskyttet af internationale konventioner, skriver Støjberg.
Loven mod syrienkrigere har været kritiseret af blandt andre terroreksperter og juridiske eksperter på grund af retssikkerheden. Flere har ment, at mistankegrundlaget for at kunne inddrage pas og fratage opholdstilladelsen er for vag. Loven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Kun Enhedslisten og to medlemmer af SF stemte imod.