Svensk statsminister afviser undersøgelse

Sveriges statsminister Frederik Reinfeldt, mødtes i dag med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Her udtalte han, at i fremtiden vil kommende ministres private forhold ikke blive grundigere undersøgt end det er tilfældet i dag.

Den svenske statsminister Frederik Reinfeldt besøgte i dag Danmark, her understregede han, at der i fremtiden ikke bliver lavet store undersøgelser af kommende ministres private forhold. (© Scanpix)

Der kommer ikke lange grundige undersøgelser af svenske ministres forhold. Det slog den kommende svenske statsminister fast i dag på et møde med den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen. De to mødtes tidligere i dag på Marienborg.

Flere journalister ville gerne vide om den kommende statsminister Frederik Reinfeldt, selv mente, at hans ministres private forhold var blevet undersøgt grundigt nok.

Sagen afsluttet

Til det svarede han, at han nu mente sagerne var afsluttet og at regeringen nu så fremad.

Men han understregede også, at i fremtiden ville han ikke lave store undersøgelser af kommende ministres private forhold.

Fogh enig

Det synspunkt fik opbakning af statsminister Anders Fogh Rasmussen, som heller ikke vil kræve en tilbundsgående undersøgelser af sine ministre. Vi har en udmærket offentlighedslov, som tilgodeser behovet for indsigt i private forhold hos for eksempel ministre. Derfor er der heller ingen grund til at undersøge ministrene mere end hvad vi gør i dag.

Svensk sag i fokus

Statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans svenske kollega statsminister Frederik Reinfeldts fokus var dog et kommende borgerligt samarbejde over sundet. Men fokus for de fremmødte journalister på det efterfølgende pressemøde var et andet.

Der var især mange svenske journalister, som var mødt frem og de valgte at fokusere på sagen om de to svenske ministre, som valgte at gå af, efter det kom frem at de ikke havde orden i deres private forhold.