Den danske økonomi er "bomstærk", rekordmange er i arbejde, og der er flere penge i statskassen, end man havde forventet.
Sådan lød det i dag, da finansminister Nicolai Wammen (S) sammen med kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fremlagde regeringens forslag til finansloven for 2024.
Men ude i landets kommuner mærker man ikke meget til den stærke økonomi.
Her må man mange steder finde den store sparekniv frem, når budgetterne for næste år i den kommende tid skal forhandles på plads.
Det betyder, at flere kommuner blandt andet kan blive nødt til at lukke skoler, aflyse svømmeundervisning og bruge færre penge på lejrskoler.
Håndsrækning på 650 millioner er ikke nok
Regeringen vil på finansloven give en såkaldt "økonomisk håndsrækning" til kommunerne og regionerne på en milliard kroner ekstra fra 2024 til 2027.
Kommunerne får den største bid af kagen med 650 millioner årligt, mens regionerne får resten på 350 millioner kroner om året.
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man glad for de ekstra penge, men de rækker ikke langt i budgetterne, fortæller formand Martin Damm.
- 650 millioner er mange penge, men man skal bare huske, at kommunernes budgetter er på omkring 300 milliarder, og vi har lige mistet 1,9 milliarder bare på inflation.
- Nogle af de værste spareforslag kan måske tages af bordet med de her penge, men det fjerner slet ikke de sparerunder, vi skal ud i, siger han.
Wammen: Det løser ikke alle problemer
Finansministeren kalder den ekstra milliard til kommuner og regioner for "en hjælpende hånd".
- Men jeg er selv tidligere borgmester og ved godt, at det ikke kommer til at løse alle problemer, og at de står overfor nogle meget svære beslutninger derude, siger Nicolai Wammen.
- Men det kan forhåbentlig være med til at tage toppen af nogle af de besparelser, som man ellers står med en lang række steder.
'Christiansborg burde tage ansvar'
Ved Københavns Rådhus er flere fagforeninger torsdag eftermiddag troppet op med røde faner, skilte og bannere for at demonstrere.
Her tager borgerrepræsentationen hul på forhandlingerne om budgetterne for næste år, hvor der er lagt op til store besparelser på børne- og ungeområdet.
Og det er "voldsomt bekymrende" mener Katrine Fylking, der er formand for Københavns Lærerforening.
- Jeg synes, der er nogle politikere på Christiansborg, som burde tage ansvar for den her situation og simpelthen give nogle penge til kommunerne, som gør det muligt faktisk at løse opgaven, siger hun.
Katrine Fylkingog de andre demonstranters budskab er, at børne- og ungeområdet skal prioriteres højere i kommunen:
Martin Rasmussen, der er formand for almenområdet i Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS) mener, at kommunen har skåret så meget i budgetterne, at det "gør ondt hver eneste dag" på hans område.
- Det er en surrealistisk virkelighed at stå i, at vi på den ene side kan sige, at pengene fosser ind i statskassen, men der, hvor de rent faktisk skal bruges, bliver kommunerne holdt i et strammere og strammere greb, siger han.
Skattelettelser er 'klogt'
Finansminister Nicolai Wammen kan godt forstå, nogle undrer sig over, at kommunerne skal spare, mens statskassen bugner.
Men han mener alligevel, at det er den rigtige prioritering at varsle skattelettelser i milliardklassen til efteråret, som regeringen har gjort.
- Jeg synes, det er klogt, at vi har en sammenhængende økonomisk politik, som, med de skattelettelser vi også kommer til at give, er med til at sørge for, at vi får flere hænder ud i vores velfærdssamfund, og at vi samlet set kan give en ekstra vitaminindsprøjtning til kommuner og regioner på den her en milliard kroner, siger han.
Finansministeren håber, de ekstra millioner kan hjælpe kommunerne til at "kommer blidere igennem en svær tid":