Der er lagt op til en helt ny struktur i sundhedsvæsnet med den reform, som regeringen fremlagde i dag.
21 nye sundhedsfællesskaber skal spille en central rolle, og mange behandlinger skal væk fra sygehusene og ud til kommuner og praktiserende læger.
Men det står stadig ikke klart, hvordan det skal lade sig gøre, vurderer professor Jes Søgaard fra Syddansk Universitet. For eksempel har der længe været uenighed i sundhedsbranchen om, hvordan man bedst klarer den helt lokale behandling.
- Jeg spørger mig selv, hvad der egentlig ligger bag ordene. Ord som sundhedshuse og sundhedscentre er der mange forestillinger om, hvad skal være. De praktiserende læger vil nok sige, at det er det samme som lægepraksisser. Men der er også en model med kommunale centre, hvor man bringer flere sundhedspersoner sammen med nogle praktiserende læger. Hvilken model, det skal være, har man ikke kunnet blive enige om i 10 år, siger Søgaard.
På pressemødet sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen, at en hurtigtarbejdende kommission nu blandt andet skal se på denne type detaljer.
- Det er bare et eksempel på, at når du dykker ned i detaljen, er der rigtig mange usikkerheder og spørgsmål.
Svært at få til at fungere
Den samme usikkerhed er der med de 21 sundhedsfællesskaber, som skal sikre sammenhængen mellem sygehus, egen læge og kommunen.
- Det lyder godt, men det ser ud til at blive noget med forholdsvis løs koordinering. Det kan være godt i sig selv, men det vil ikke rigtig flytte noget, siger Jes Søgaard.
VIDEO: STATSMINISTEREN PRÆSENTERER SUNDHEDSREFORMEN.
Forbilledet for de kommende sundhedsfællesskaber er en model fra Skotland, hvor det har været en udfordring at få alle til at spille sammen.
- De har fået ret detaljeret beskrevne beføjelser, økonomi og lovgivning. Man har flyttet omkring 40 procent af den samlede sundhedsøkonomi over til dem, men selv der, hvor de har fået ret konkrete beføjelser at arbejde med, har det været svært for dem, siger Jes Søgaard.
Rettigheder: Lægens vurdering kan betyde mindre
Med sundhedsreformen er der også lagt op til, at patienterne får flere konkrete garantier og rettigheder til behandling.
Rettigheder er lette at forholde sig til som patient, men de kan være et tveægget sværd for et sygehusvæsen, fordi de kan gøre det sværere at prioritere.
- Der er to sider af det med patientrettigheder. Dels giver man nogle faste rettigheder til befolkningen, og det er i princippet godt, men bagsiden af det er, at man udhuler den lægefaglige og sundhedsfaglige prioritering, der jo altid sker i et sundhedsvæsen, siger Jes Søgaard.
For eksempel vil patienter få ret til at få hjælp af sygehuset til at finde alternativ behandling et andet sted, og førstegangsfødende får ret til at være indlagt i minimum 48 timer efter fødslen.
- Det med hjælpen er en god rettighed, for det hjælper dem, som har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet. Det med førstegangsfødende er til gengæld lidt pjattet at lovgive om, for nogle førstegangsfødende har ikke behov for det, og det er jordemoderen og lægen, der kan være med til at træffe de beslutninger, siger han.