Man bør ikke kunne skaffe sig en bedre kræftbehandling, fordi man har penge, en lang uddannelse eller handlekraftige pårørende.
Det er den klare besked fra begge sider af den politiske opposition og fra patienternes forening, efter DR i går kunne fortælle, at de stærke patienter kommer foran i køen på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
På et mødereferat fra den 18. januar i år fremgår det, at afdelingens læger har klaget over den åbenlyse uretfærdighed, og den kritik tilslutter flere sundhedsordførere sig nu.
Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund kalder det "urimelig forskelsbehandling", og Liberal Alliances Louise Brown forholder sig undrende til, at "mennesker på den måde bliver efterladt i sundhedssystemet".
Den ansvarlige cheflæge, Charlotte Buchard Nørager, siger ifølge mødereferatet, at det altid har været sådan, og at der ikke vil blive ændret ved den praksis.
Men modsat cheflægen, mener Hvelplund, at der ikke er nogen tvivl om, at ledelsen skulle have gjort noget helt anderledes og tøver ikke med at kalde kræftsagen fra Aarhus for en skandale.
- Det er udtryk for en syg kultur og helt uacceptabelt, at hospitalsledelsen ikke griber ind og sikrer, at prioriteringen sker ud fra sundhedsfaglige kriterier, siger han.
Skal ikke gå ubemærket hen
Den omfattende skandale på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital får sundhedsordførere fra begge politiske fløje til at kræve konsekvenser.
- I den bedste af alle verdener skulle man kunne lukke en offentlig institution, der ikke fungerer, siger Louise Brown fra Liberal Alliance og tilføjer, at "det bare ikke sådan, vores virkelighed ser ud lige nu".
Peder Hvelplund mener, at sagen bør få konsekvenser for hospitalsledelsen, som ifølge ham åbenlyst favoriserer nogle patienter på bekostning af andre.
Har du tillid til ledelsen?
- Det er klart, at man ikke har tillid til en sygehusledelse, der så åbenlyst forfordeler patienter fremfor andre, og hvor prioriteringen ikke sker ud fra sundhedsfaglige kritierier, siger sundhedsordføreren fra Enhedslisten.
Kan den så blive siddende?
- Det er ikke et spørgsmål, vi skal tage stilling til på Christiansborg, men jeg går ud fra, at de ansvarlige er villige til at drage de nødvendige konsekvenser, siger han.
Splittet på en løsning
Men hvor politikerne godt kan blive enige om, at den ulige behandling af kræftpatienter ikke er i orden, er det straks sværere at finde fælles fodslag om en løsning.
Monica Rubin fra Moderaterne, Enhedslistens Peder Hvelplund og Kirsten Normann Andersen fra SF peger på flere ressourcer til et presset sundhedsvæsen og prioriteringer ud fra lægefaglige kriterier.
Louise Brown fra Liberal Alliance mener ikke, det er en gangbar vej at poste flere penge i de offentlige sygehuse. Hun vil i højere grad have privathospitalerne i spil som aktør på sundhedsområdet.
- Vi er nødt til at gøre det nemmere for det private at byde sig til, siger hun og henviser til en politiske aftale, som blev indgået i marts, hvor private hospitaler bød ind på at kunne varetage 80 forskellige specialfunktioner, men fik tilladelse til 11.
I et interview med DR bekræfter cheflæge Charlotte Buchard Nørager, at afdelingen har rykket patienter frem i køen.
Den øverste ledelse hos Aarhus Universitetshospital har ikke ønsket at stille op til interview, men hospitalsdirektør Poul Blaabjerg skriver til DR, at patienters operationstider generelt prioriteres efter lægelige vurderinger, og at en klage kan føre til at vurderingen ændres.
Patientforeningen: Problemet er større end Aarhus
Sundhedsordførerne frygter, at praksissen ikke er begrænset til én kræftafdeling på Aarhus Universitetshospital.
En frygt som er berettiget, mener direktør i Danske Patienter Morten Freil.
- Det er desværre dokumenteret, at dem med de stærke pårørende og måske den længere uddannelse får den bedste behandling i sundhedsvæsenet, siger han.
Det får Morten Freil til at sige at, det risikerer at have alvorlige konsekvenser for ens helbred, hvis man ikke kender sine rettigheder.
Moderaternes sundhedsordfører, Monica Rubin, er enig i, at det er et velkendt fænomen og svært fuldstændig at undgå.
- Det er en menneskelig bias, at man går derhen, hvor der bliver råbt op, siger hun.