Det mødte særdeles hård kritik fra flere sider, da den nu tidligere S-regering i september foreslog at skære et stort antal kandidatuddannelser med et år.
Nu vil den nye SVM-regering gøre det til virkelighed for op imod halvdelen af alle kandidatuddannelser.
Og det er en nyhed, der absolut ikke falder i god jord hos forperson hos Danske Studerendes Fællesråd, Julie Lindmann.
- Det er under al kritik. Og det vil få kæmpe konsekvenser for kvaliteten, siger hun.
Også hos Radikale Venstre er den ambition ilde set. Faktisk var det ifølge den politiske leder, Martin Lidegaard, helt konkret en af årsagerne til, at partiet ikke kunne se sig selv i regeringen og valgte at trække sig fra forhandlingerne i sidste øjeblik.
- Det er den helt forkerte vej at gå i min optik. Vi har brug for mere uddannelse og ikke mindre, siger Martin Lidegaard.
Fra de studerendes perspektiv er bekymringen blandt andet, at det vil betyde, at de studerende vil lære mindre.
- Det kommer til at gå ud over fagligheden og skabe et A- og et B-hold på vores uddannelser.
Den nye regerings ambition er, at kvaliteten af undervisningen skal løftes, og at der skal være både mere undervisning, bedre vejledning og mindre hold i den forkortede tid, de kandidatstuderende så skal være på uddannelserne.
De penge, regeringen vil spare på ændringerne af universitetsuddannelserne, skal reinvesteres i uddannelsessystemet, står der i regeringsgrundlaget.
Men Julie Lindmann har svært ved at se, hvordan det ikke skal gå ud over fagligheden at halvere uddannelsestiden på nogle kandidatuddannelser.
- Man kan jo ikke nå det hele på den halve tid, siger hun.
Som kompensation for det år, regeringen ønsker at fjerne fra mange kandidatuddannelser, skal det være muligt for de studerende fra et-årige kandidatuddannelser at vende tilbage til universitetet, efter at de har været i beskæftigelse i to år. Konkret hvordan det skal fungere, bliver ikke uddybet nærmere.
Nedskæringer i SU'en
Forkortede kandidatuddannelser var ikke det eneste punkt i regeringsgrundlaget, der sprang i øjnene på den dårlige måde, da forpersonen i Danske Studerendes Fællesråd læste regeringsgrundlaget tidligere i dag.
Regeringen ønsker at stramme reglerne for SU, så det alene bliver muligt at modtage SU i den tid, det vil tage at gennemføre ens uddannelse, hvis man ikke eksempelvis holder pauser eller studerer på nedsat tid i en periode.
Julie Lindmann frygter, at det vil få store konsekvenser for nogle særlige grupper af studerende.
- Jeg er bange for, at det kommer til at ramme de studerende, der allerede har det svært og er udsatte.
- Man kan aldrig vide, hvad der sker i ens liv, og der kan være mange grunde til, at man ikke kan læse på fuld tid i en periode, siger hun.
Den fremdriftsreform, der blev gennemført i 2013 med målet om at få studerende til at komme igennem uddannelsessystemet hurtigere, står i Julie Lindmanns øjne som et skrækeksempel på, hvilke konsekvenser det kan få for unge, hvis de bliver presset af systemet.
Reformen er ofte blevet nævnt som en af årsagerne til stigende psykiske problemer blandt unge.
- Med den reform så vi, hvor store konsekvenser det kan have, når man prøver at presse studerende hurtigere igennem, siger Lindmann.
Også SF's formand, Pia Olsen Dyhr, er bange for, hvilke konsekvenser det vil få for de unges mentale helbred.
- Det sætter hasten op. Vi har brug for mindre stress og mere ro, siger hun.
I regeringsgrundlaget understreges det dog, at det skal "undersøges", om der er behov for at udvide muligheder for dispensation til eksempelvis enlige forsøgere eller studerende, der modtager handicaphjælp.
Ikke kun dårlige idéer
Til trods for to store knaster er det ikke kun dårlige idéer på uddannelsesområdet, som den kommende regering har nedfældet, understreget Julie Lindmann.
Hun glæder sig blandt andet over, at regeringen vil lave "et nyt optagesystem for videregående uddannelser". Konkret står der i regeringsgrundlaget, at der skal gives bedre adgang via kvote 2, og at det skal blive nemmere for faglærte at komme ind på en videregående uddannelse, uden først at tage en gymnasiel uddannelse.
- Vi er positive over, at flere fagligheder skal give adgang, siger Lindmann.
Regeringen lægger også op til, at flere udenlandske studerende skal få adgang til de danske universiteter, hvis de uddanner sig indenfor et felt, hvor erhverslivet skriger på mere arbejdskraft.
Derudover skal der konkret etableres 500-1.000 nye studiepladser på det, regeringen kalder "engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser".