Det er slut med store bededag i Danmark.
Et flertal i folketinget bestående af regeringen med Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale har i dag afskaffet helligdagen ved en afstemning i Folketingssalen.
Et mindretal med SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige stemte imod.
I alt stemte 95 for, mens 68 stemte imod.
Med den beslutning forsvinder store bededag som helligdag fra 2024. I år bliver altså sidste år med fri og varme hveder på den fjerde fredag efter påske.
Gennem den næsten fire timer lange debat i Folketingssalen tordnede oppositionspartierne mod beslutningen om at afskaffe store bededag.
Ordførere og partiformænd fra de partier, der ikke vil afskaffe store bededag, tog ordet på skift og argumenterede for, hvorfor helligdagen ikke burde forsvinde.
Men lige lidt hjalp det altså.
Regeringen og De Radikale skiftede ikke mening og blandede sig heller ikke synderligt i debatten. Ingen ministre eller ordførere fra regeringspartierne tog plads på talerstolen for at forsvare beslutningen.
Efter afstemningen stillede statsminister Mette Frederiksen (S) dog op til et par spørgsmål foran Folketingssalen.
Her understregede hun endnu engang, at regeringen vil afskaffe store bededag for at finansiere en række andre ting - blandt andet flere penge til forsvaret.
- Det er på grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, hvor vi kan se, at så langt øjet rækker, får vi i Danmark brug for at bruge flere penge på forsvaret og på vores sikkerhed.
- Der er der kommet en regering i Danmark nu, som vælger at hæve ambitionsniveauet, så vi kan passe endnu bedre på Danmark. Det er den beslutning, vi har truffet, og det er jeg glad for, sagde hun.
Ingen folkeafstemning
Flere partier prøvede ellers at stikke en kæp i hjulet på regeringens plan om at afskaffe store bededag.
Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og Dansk Folkeparti forsøgte nemlig at få opbakning til at bruge en paragraf i grundloven, der gør, at man kan sende vedtagne lovforslag ud til en folkeafstemning.
Det kræver dog, at 60 mandater i Folketinget stemmer for at sende det til folkeafstemning, og så mange mandater kan de partier ikke mønstre alene.
Andre partier i oppositionen har enten afvist at sende det til folkeafstemning eller forholdt sig afventende.
Men i dag under behandlingen af lovforslaget i Folketingssalen meldte Danmarksdemokraternes Inger Støjberg så ud, at hendes parti nu har besluttet sig for at støtte en folkeafstemning, hvis der kan samles nok mandater bag.
Det ser det dog ikke ud til, at der kan.
For med de partier er der 40 mandater i Folketinget bag kravet om en folkeafstemning. Altså ikke nok til at ramme de 60 mandater, da både SF, De Konservative og Liberal Alliance har afvist det.