Regeringens støttepartier er ved at miste tålmodigheden med regeringen: Det skal være slut med at stemple unge som enten parat eller ikke-parat til at begynde på en ungdomsuddannelse.
- Jeg mener i princippet ikke, at det er statens opgave at lave stivnakkede kriterier, der måler på børns personlighed eller sociale kompetencer. Børn og unge kan jo udvikle sig, alt efter hvor de er, lyder det fra Jakob Mark, undervisningsordfører i SF.
Sammen med Radikale Venstre og Enhedslisten hæver SF nu stemmen over for regeringen for at få afskaffet den såkaldte "uddannelsesparathedsvurdering". En vurdering, der skal fastslå, om 8., 9. og 10. klasseselever er klar til at gennemføre en gymnasial- eller erhvervsuddannelse efter folkeskolen.
At afskaffe vurderingen er en del af det såkaldte forståelsespapir, som er et løfte mellem regeringen og støttepartierne. Det blev indgået, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten for snart to år siden, og da skolesommerferien er lige oppe over, kræver SF handling nu.
- Det er jo tydeligt, at vores unge mennesker er pressede og føler sig stressede efter en lang nedlukning. De er bekymrede for fremtiden. De føler, at de er bagud fagligt, og de har været isolerede i forhold til deres kammerater. Og vi mener i hvert fald ikke, at det skal være Christiansborg, der lægger et ekstra pres på de unge, og det mener jeg, at man gør, når man vurderer så mange unge ikke-uddannelsesparate, siger Jacob Mark (SF).
Også Enhedslisten mener, at det er på høje tid, at regeringen afskaffer uddannelsesparathedsvurderingen efter et skoleår præget af nedlukning og onlineundervisning.
- Vi har aftalt med regeringen tilbage for to år siden, at vi skulle afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, og det her er et ualmindeligt fornuftigt tidspunkt at gøre det på, siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj.
- I en situation, hvor mange elever oplever faldende trivsel og faldende motivation på grund af coronaen, er det ualmindeligt dumt, at de også skal have stemplet ikke-uddannelsesparat på sig, fortæller han.
En tredjedel er ikke-parat
En undersøgelse fra 2020 foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at der er sket en stigning i andelen af både 8., 9. og 10. klasseselever, der er vurderet til ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Siden uddannelsesparathedsvurderingen blev indført i 2014, har udviklingen været mest markant i 8. klasse. I 2019 blev omkring en tredjedel af eleverne vurderet ikke-parat, mens det i 2014 var en fjerdedel.
Og det går hårdt ud over eleverne at få at vide, at de ikke er egnede til at begynde på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse efter folkeskolen, lyder det fra Venstre.
- Det gør rigtigt meget ved et barn, at man får at vide, at man ikke er parat. Det vil vi gerne ud over, for alle børn er parat til noget, siger Stén Knuth, der er næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget (V).
Tidligere i år har Venstre fremsat et beslutningsforslag om at lægge begrebet ikke-parat på hylden, men helt at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen ser partiet ikke nogen grund til.
- Vi synes, at det at få en karakter og have noget at stræbe efter er udmærkede redskaber. Også at der er adgangskrav de forskellige steder. Vi vil bare gerne fjerne "ikke-parat" og erstatte det med noget andet, fortæller han.
Radikale: Et vigtigt første skridt
Det glæder Radikale Venstre, at ét af partierne på den modsatte fløj nu vil se på at ændre uddannelsesparathedsvurderingen.
- Radikale Venstre har villet ændre det her i mange år, men de blå partier har blokeret for det. Så med nye toner fra Venstre åbner der sig nye muligheder, siger undervisningordfører Lotte Rod.
Men Venstre ønsker jo ikke at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, som støttepartierne vil, og partiet synes egentlig, at elementerne er gode?
- Jeg vil gerne tænke systemet på en helt anden måde, men jeg synes, at det er et vigtigt første skridt at få afskaffet begrebet ikke-uddannelsesparat. Der er ingen unge, som er tjent med at få at vide, at de ikke er parat. Jeg synes, det er et levn fra fortiden. Derfor vil jeg bruge den arm, som Venstre har strakt ud, til at få det ændret hurtigst muligt.
DR har spurgt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), om hun vil fjerne vurderingen, men det har ikke været muligt at få et svar.