Flere husstande kan nu se frem til at få hjælp til varmeregningen, efter regeringen har indgået en ny aftale med SF, De Radikale, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.
- Udgangspunktet er, at vi har meget høje energipriser. Specielt på gas. Det betyder, at mange danskere har en presset økonomi, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
- Det gjorde vi allerede noget ved i den første aftale. Nu øger vi beløbet med en milliard mere. Det betyder, at flere vil modtage en check, og at checken vil være større.
Helt konkret drejer det sig nu om husstande, som har en indkomst under 650.000 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). Tidligere var det kun husstande med en indkomst på under 550.000 kroner, der kunne få hjælp.
Det betyder, at 419.000 hjem nu er omfattet af varmechecken, hvilket er knap 100.000 flere husstande end før.
Desuden har partierne forhøjet checken, så den nu lyder på 6.000 kroner skattefrit mod 3.750 kroner, som det var i den første aftale om varmehjælp fra februar.
I alt kommer aftalen så til at koste to milliarder kroner, da den første kostede én og den nye koster yderligere én.
Aftalen er primært målrettet husstande, der opvarmer med andet end fjernvarme.
Men hvis din husstand ligger i et fjernvarmeområde, hvor gasandelen er over 65 procent eller en kombination af gas- og varmepumper, som også giver prisstigninger, så er du også omfattet i aftalen.
Næste skridt er den grønne omstilling
Nu er næste skridt den grønne omstilling, siger alle partierne.
- Den grønne omstilling, hvor gassen blive sendt på pension, er den langvarige løsning. Men lige meget, hvor meget vi presser på her, så er der nogle danskere, der ikke får varmepumpe eller fjernvarme i morgen. De skal have en håndsrækning, siger SF's klimaordfører, Signe Munk.
Forhandlingerne starter allerede næste uge, og der er sat 250 millioner kroner af, som skal fordeles over løsninger, der kan bidrage til omstilling til grøn varme.
Hvornår kan man så få pengene?
Sidst, der blev spurgt til, hvornår varmechecken blev udbetalt, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, at den først kommer efter sommerferien.
Ifølge ministeren skyldes den længere behandlingstid it-systemer, datasammenkøring og lovgivningsproces.
Blandt andet fordi man skal afgrænse målgruppen, der er berettiget til varmehjælp, og det er data, man ikke i forvejen kender, lyder det.
Af en pressemeddelelse fra ministeriet fremgår det, at det fortsat er tidshorisonten for, hvornår man kan forvente at få varmechecken.
- Hvis der var en knap, jeg bare kunne trykke på, så pengene blev udbetalt i morgen, så havde jeg gjort det. Men det er der ikke, siger Dan Jørgensen her til formiddag.