Den 1. juni sad udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd i fem timer. Til dagens samråd kunne hun nøjes med det halve.
Emnet var det samme som sidst: Den ulovlige instruks, der skulle adskille mindreårige asylpar.
Under samrådet erkendte Inger Støjberg, at der i strid med loven ikke blev foretaget partshøringer af asylpar, inden de blev adskilt.
Udlændinge- og integrationsministeren var indkaldt i samråd af oppositionen med blandt andre Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Socialdemokratiets Mathias Tesfaye (S) i spidsen, og selvom samrådet var berammet til to timer, endte det med at strække sig næsten en halv time længere.
Derfor kan du i videoen i toppen af artiklen se højdepunkterne fra samrådet på 100 sekunder.