- Jeg synes ærligt talt, at vi skal være stolte over Muhammed-tegningerne!
Sådan afslutter udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) et længere opslag på Facebook, hvori hun hylder Muhammed-tegningerne for at være med til at "definere Danmark som det frie samfund, vi er".
Støjberg deler samtidig et billede, der viser, at Kurt Westergaards omstridte tegning af Muhammed med en bombe i turbanen ligger som baggrundsskærm på hendes iPad.
- Det har jeg, fordi jeg elsker Danmark. Jeg elsker ganske enkelt det fundament af frihedsrettigheder, som generationer før os har lagt, og som vort land er grundlagt på.
- Frihedsrettigheder, der betyder, at her kan vi tro på præcis den Gud, vi vil, vi har ytringsfrihed, så vi kan sige - og tegne - det, vi mener, og her er der fuldstændig ligestilling mellem kønnene.
Museum vil ikke vise omstridte tegninger
Anledningen til Støjbergs hyldest til Muhammed-tegningerne er, at Skovgaard Museet i Viborg i en ny udstilling om blasfemi ikke vil vise tegningerne.
- Det er ærgerligt, når Skovgaard Museet i Viborg undlader at udstille netop dem i deres stort anlagte udstilling om blasfemi siden reformationen.
- Det er museets valg, og det har de deres fulde ret til, men jeg synes, at det er ærgerligt, skriver Støjberg.
Museet vil ikke vise tegningerne i udstillingen "Billedstorm fra reformationen til i dag", fordi de vil skygge over den nuancerede fremstilling af blasfemisk kunst, har museumsleder Anne-Mette Villumsen fortalt Berlingske.
I Støjbergs optik viser tegningerne, at Danmark er et land, hvor meninger brydes, og hvor man kan sige, hvad man vil - og kritisere hvem man vil:
- De har haft en enorm betydning for vores selvforståelse, vores kamp for at skabe demokrati i verden via vores aktivistiske udenrigspolitik, hvor vore soldater kæmper side om side med vore allierede for at skabe frie samfund.
Efter Jyllands-Posten 30. september 2005 trykte de 12 tegninger af profeten Muhammed som en kommentar til kunstneres selvcensur, udløste det en stor udenrigspolitik krise.
Danske ambassader blev sat i brand, og danske varer blev boykottet i en række muslimske lande.
Støjberg har tidligere delt omstridte Muhammed-tegninger på Facebook.
I 2015 delte hun det franske satiremagasin Charlie Hebdos forside med profeten Muhammed, efter at magasinets redaktion var blevet angrebet.
/ritzau/
Sådan forløb Muhammed-krisen:
- •
30. september 2005 trykker Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed som en kommentar til kunstneres selvcensur. De udløser stor debat både i og uden for Danmark.
- •
I oktober samme år afviser daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) at mødes med 11 muslimske ambassadører for at drøfte tegningerne.
- •
I november samme år rejser en delegation af danske muslimer til Mellemøsten for at skaffe opbakning til en international fordømmelse.
- •
I begyndelsen af 2006 opfordrer internationale muslimske organisationer muslimer til at undlade at købe danske varer. Danske ambassader i Iran, Libanon og Syrien sættes i brand.
- •
I maj 2006 genoptrykker Politikken de 12 tegninger.
- •
I 2008 anholdes tre mænd for at planlægge at slå en af tegnerne, Kurt Westergaard, ihjel. Som reaktion genoptrykker danske aviser hans tegning. To af de tre mænd udvises af landet, mens den tredje senere løslades.
- •
I juni samme år sprænger en bilbombe foran den danske ambassade i Islamabad i Pakistan og dræber seks personer.
- •
I 2009 anholder amerikansk politi to mænd for blandt andet at planlægge at dræbe Kurt Westergaard.
- •
1. januar 2010 bliver Kurt Westergaard angrebet i sit hjem af en somalisk mand med en økse. Westergaard gemmer sig i et sikringsrum og ringer efter politiet.
- •
I februar samme år undskylder Politiken sin genoptrykning af tegningerne.
- •
I september 2010 kommer tjetjeneren Lors Doukaev ved et uheld til at detonere en brevbombe på Hotel Jørgensen i København. Bomben var tiltænkt Jyllands-Postens redaktion.
- •
I december samme år anholder dansk politi fire mænd, der ifølge den danske og svenske efterretningstjeneste har planlagt at angribe Jyllands-Postens redaktion.Kilder: Ritzau, Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske.