Hvad mente Udlændingeministeriets chefjurist med, at der havde været 'et længere forløb' med Støjberg omkring pressemeddelsen?
Hvorfor sagde Inger Støjberg ikke til pressen, at der kunne være undtagelser?
Det var nogle af de spørgsmål, som anklageren kredsede om i dag, da Inger Støjberg for anden dag i træk blev afhørt i Rigsretten.
Undervejs måtte Støjbergs forsvarer gå i rette med anklageren. Læs hvorfor og få overblikket over dagens afhøring af Støjberg her.
Anklager borede i udtalelserne til pressen
Anklageren kredsede blandt andet om udtalelser, som Inger Støjberg kom med til pressen efter udsendelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016, hvor hun som bekendt satte en 'stopper' for indkvartering af 'barnebrude'.
Anklageren læste blandt andet op fra et interview, hvor Inger Støjberg sagde, at hun 'ikke vil se tvang', så længe man er i asylsystemet.
Anklager Anne Birgitte Gammeljord kunne ikke forstå, hvorfor Støjberg ikke nævnte, at der kunne være undtagelser til adskillelserne af de unge asylpar.
Det har Støjberg jo tidligere sagt, at hun vidste, fordi hun inden udsendelsen af pressemeddelelsen lagde op til undtagelser ved at godkende et notat.
Men den skulle journalisterne ikke have, måtte man forstå på Støjberg.
- Hvis jeg begyndte at flage det, ville det være det, det ville komme til at handle om, og ikke det pusterum, det skulle handle om. Så jeg synes, det er helt rimeligt at sige, sagde Støjberg.
Inger Støjberg ville altså kommunikere så hårdt som muligt i stedet for at fokusere på undtagelser.
Forsvarer gik i rette med anklager om notat
Anklager Anne Birgitte Gammeljord borede videre i Støjbergs udtalelser til pressen om adskillelserne, og på et tidspunkt sagde Støjberg, at alene en generel risiko for tvang kunne være grund til at adskille parrene.
Anklageren ville blandt andet vide, om det lå i 'forlængelse af notatet'.
- Der står jo ikke noget om tvang, sagde hun.
Det fik senerer forsvarer Nicolai Mallet til at tage ordet.
For der står noget om tvang i notatet, sagde han og læste følgende passage op:
- Det vurderes, at der er tale om et sagligt hensyn, hvis indkvartering af mindreårige uanset alder i asylsystemet generelt sigter mod at undgå situationer, hvor et barn som følge af myndighedernes faktiske forvaltningsvirksomhed risikerer at blive tvunget til et samliv i strid med barnets egen frie vilje og barnets bedste.
Du kan læse hele notatet her.
Støjberg ville ikke åbne kattelemmen
Anklager kredsede også om et samråd, som Støjberg var i i 2016.
Særligt én formulering havde anklagerne bidt mærke i.
Det var den, som Støjberg læste op som forklaring på, hvornår der kunne ske undtagelser fra reglen om, at parrene skulle adskilles.
- Det kunne for eksempel være i det tænkte tilfælde, at et par var blevet gift i Danmark med et kongebrev. Det sker jo i ganske sjældne tilfælde, sagde Støjberg på samrådet.
Anklager Anne Birgitte Gammeljord ville gerne vide, hvorfor Støjberg ikke nævnte, at der potentitelt var flere tilfælde.
- Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Hvis man er politiker, så ønsker man ikke at åbne flanker, der ikke skal åbnes. Så vil der ske det, at man siger det, man nu engang skal. Så er der også plads til at uddybe det i spørgerunden, sagde Støjberg.
- Men der var også det i det, at hvis jeg i talen begyndte at give ind, så ville det også være et signal til embedsværket om, at nu blev kattelemmen større. Det ønskede jeg ikke, sagde Støjberg og understregede, at hun sagde 'for eksempel' af netop den årsag.
Vidste embedsværket besked
Anklager stillede også flere spørgsmål, der skulle kaste lys over, om Inger Støjberg kunne vide besked om, at der foregik noget i strid med loven.
I den forbindelse havde en forespørgseldebat i 2016 med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen anklagerens interesse.
Løkke skulle forberedes til debatten, men sagen gav anledning til hovedbrud i Statsministeriet, og i en mail skrev en embedsmand, at det nok var vigtigt, at Løkke fik at vide, at Udlændingeministeriet med pressemeddelelsen 'har meldt hårdere ud, end juraen kan holde til'.
Det forløb afviste Støjberg at kende noget til.
- Det er noget, der foregår i Statsministeriet og mails, de sender til hinanden en aften. Det kan jeg simpelthen ikke redegøre for, sagde hun.
- Men du kunne godt have fået en henvendelse fra din departementschef eller Lykke Sørensen om, at der var et problem med juraen på området?, spurgte anklageren.
Lykke Sørensen var på det tidspunkt chefjurist i Udlændingeministeriet.
- Nej, og hverken min departementschef eller Lykke Sørensen er en del af den her mailtråd, svarede Støjberg.
Vil ikke ud i tankespind
En mail fra Lykke Sørensen havde også anklagers interesse.
Lykke Sørensen blev af embedsmænd i Statsministeriet spurgt til, om der burde rettes i pressemeddelelsen, fordi der ikke var nævnt muligheden for undtagelser.
- Det kan vi ikke, fordi det er ministerens klare tilkendegivelse, at der ikke skal være undtagelser. Jesper (Gori, daværende kontorchef i ministeriet, red.) og jeg har haft et længere forløb med ministeren om sagen, skrev Lykke Sørensen.
Anklageren ville gerne vide, hvad det var for et forløb, men det ville Støjberg ikke spekulere i.
- Det er også rigtig svært for mig at se, hvad hun har tænkt. Jeg vil være ked af at begive mig ud i tankespind, svarede Støjberg.
- Forløbet op til pressemeddelelsen var den 9. og 10. Hun var ikke med til mødet om pressemeddelelsen. Jeg er meget, meget ked af at skulle begive mig ud i, hvad Lykke Sørensen har tænkt, sagde Støjberg.
- Du husker ikke et længere forløb?, spurgte anklageren.
- Det er svært for mig, hvad hun mener. Er det timer eller dage? Det kan kun Lykke Sørensen klarlægge.
Lykke Sørensen er helt central i sagen. Hun var en højt placeret embedsmand, og i Instrukskommissoinen undsagde hun flere gange Støjbergs forklaringer.
Hun vidner i morgen i Rigsretten.