Inden midten af september i år skal vi igen til stemmeurnerne og vælge de 179 politikere, som skal repræsentere os i Folketinget.
Man har ret til at stemme ved folketingsvalget, hvis man er mindst 18 år gammel og ikke er umyndiggjort, er dansk statsborger og har fast adresse i enten Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Der er dog en familie, som man næppe skal forvente at støde ind i nede på sit valgsted, selv om medlemmerne lever op til alle de ovenstående kriterier.
Hverken dronning Margrethe, prinsgemalen eller resten af deres nærmeste familie stemmer nemlig ved folketingsvalget, europaparlamentsvalget eller ved andre folkeafstemninger.
”Helt uhørt”
Kaster man et blik på lovgivningen, står der dog ingen steder, at de kongelige ikke må stemme.
Men sådan har praksis været siden enevældens afskaffelse i 1848, forklarer Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet og kongehusekspert.
- Kongefamilien har formelt set valgret ligesom alle andre. Men de skal fremstå apolitiske i den funktion, som de varetager i vores konstitutionelle monarki, og derfor ville det være uhensigtsmæssigt og helt uhørt, hvis de begyndte at stemme. Så kunne man nemlig begynde at spekulere i, hvor deres politiske ståsted er, siger han.
Årsagen er, dronning Margrethe formelt set er Danmarks statsoverhoved, og derfor er det også hende, som på papiret står i spidsen for regeringen.
Men ifølge grundloven fra 1953 må monarken ikke selv være politisk aktiv, og derfor spiller dronningen i praksis kun en symbolsk rolle i det politiske spil.
Ingen valgkort til Amalienborg
Ifølge Folketingets Oplysning kan man godt tage en teoretisk diskussion om, hvorvidt kongefamilien overhovedet har valgret efter grundlovens bestemmelser.
Faktum er dog, at hverken dronningen eller hendes nærmeste familie står opført på nogen valglister, som man skal være for at kunne stemme.
Derfor får de heller ikke tilsendt valgkort i forbindelse med de forskellige valg, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet til DR Nyheder.
Lars Hovbakke Sørensen ved dog ikke, hvor mange medlemmer "den nærmeste familie" dækker over.
- Jeg tror dog, vi skal ret langt ud i familien, før medlemmerne benytter sig af stemmeretten. Derfor går jeg heller ikke ud fra, at eksempelvis grev Ingolf stemmer ved valgene, siger han.
Kongen med på råd
Det er ikke kun i Danmark, at monarken spiller en symbolsk rolle.
Det samme er tilfældet i de øvrige europæiske monarkier, hvor de kongelige heller ikke stemmer, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.
Der har dog i de seneste år været flere sager fremme om den britiske tronarving, prins Charles, der med håndskrevne breve og personlige møder med britiske politikere har prøvet at sætte sine kongelige fingeraftryk på den politiske dagsorden i Storbritannien.
Den kongelige lobbykampagne har mødt kritik fra flere kanter.
Lignende sager har man dog ikke set herhjemme, siger Lars Hovbakke Sørensen. Man skal godt 70 år tilbage i tiden, til dagene hvor Danmark blev besat af Nazityskland, for at finde sager hvor monarken blev inddraget direkte i den politiske proces.
- I de kritiske dage, hvor man skulle beslutte sig for, hvordan man skulle forholde sig til besættelsen, var kong Christian den 10. med på råd og holdt møder med statsministeren. Her spillede kongen en politisk rolle, siger Lars Hovbakke Sørensen.
Fire millioner stemmer
Selv hvis kongefamilien valgte at stemme ved folketingsvalget, ville deres stemmer nok ikke betyde det helt store i det samlede billede.
Ved folketingsvalget i 2011 var der omkring 4,08 millioner danskere, som var berettigede til at stemme. Godt 3,55 millioner benyttede sig af stemmeretten, og den samlede valgdeltagelse lå på 87,74 procent.
Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange som får lov til at stemme ved det kommende valg. Økonomi- og Indenrigsministeriet udarbejder 15 dage før valget de første valglister over stemmeberettigede, og de lister bliver opdateret helt op til selve valgdagen.
Ved europaparlamentsvalget sidste år var omkring 4,1 millioner danskere berettigede til at stemme.