Omkring 38.000 danskere vil i 2022 få muligheden for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Sådan lyder det fra regeringen, der har præsenteret sit længe ventede udspil til tidlig pension på et pressemøde på Danish Crown-slagteriet i Horsens.
- Der er gode solide medborgere i Danmark, der må stå op om morgenen og gå på arbejde med smerter, lyder det for statsminister Mette Frederiksen (S), som gør det klart, at det ikke er rimeligt.
- I dag fremlægger regeringen vores forslag til en ny ret til tidlig pension, siger hun.
Retten afhænger af antallet af år, man har været på arbejdsmarkedet i en alder af 61 år. Jo længere man har arbejdet til den tid, desto tidligere kan man få lov at trække sig tilbage i forhold til den generelle pensionsalder.
Vel at mærke uden at man skal forbi en læge eller en kommunal sagsbehandler.
Ikke en ret for alle
Det er ifølge Beskæftigelsesministeriet særligt danskere med et hårdt fysisk arbejde, der er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, som vil kunne gøre brug af den nye pension.
Den nye pension er i folkemunde blevet kaldet 'Arne-pension' efter bryggeriarbejderen Arne Juhl, som i Socialdemokratiets pensionskampagne inden valget blev ansigtet på 'de nedslidte'.
- Vi vil indføre en ordning til jer, der har været længst på arbejdsmarkedet, har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv og som oftest har knoklet i de allerhårdeste jobs. I skal have lov at stoppe med at arbejde, før I er helt slidt ned, siger Mette Frederiksen.
Regeringen skønner, at omkring 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022, og 6.000 af dem vil sige farvel til deres arbejde med den nye ordning, mens de fleste - 14.000 - ellers ville være gået på efterløn.
Langt størstedelen af danskerne vil skulle vælge andre pensionsformer, men det er rimeligt, mener Mette Frederiksen.
- Jeg synes, vi bliver nødt til at have en ærlig snak som danskere. Os, der står heroppe, er typisk startet med at arbejde i 20'erne, så har der været fritidsjob og studiejob, men det er næppe noget, der har slidt os ned.
- Vi skal nok klare os, til vi når folkepensionsalderen. Sådan er det altså ikke for alle i det her land, siger Mette Frederiksen.
Arne-pensionen skal være det ene ben i indsatsen for nedslidte danskere. Seniorpensionen, som, den tidligere VLAK-regering med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, lavede sidste år, skal være det andet ben.
Selvom de ikke var med til at udforme ordningen, har Socialdemokratiet efterfølgende tilsluttet sig aftalen om Seniorpension, hvor man kan stoppe med at arbejde seks år før folkepensionsalderen, hvis man har helbredsproblemer.
- Vi ved godt, at nedslidning både kan være fysisk og psykisk. Vi har hele tiden talt om en model med to søjler. En objektiv ret og en visitation. Seniorpension er det ene ben, visitationen, siger Mette Frederiksen.
3 års pension til 3 milliarder om året
Skal man have retten til tidlig tilbagetrækning, skal man, når man er 61 år, have været på arbejdsmarkedet i 42 år. Så kan man benytte ordningen og trække sig tilbage et år før. Har man været på arbejdsmarkedet henholdsvist 43 og 44 år, kan man trække sig to og tre år tidligere tilbage.
- Det skal være gode år, hvor man kan være sammen med sin familie og dyrke sine interesser. En god seniortilværelse, siger Mette Frederiksen (S).
Den månedlige ydelse for den nye pension bliver 13.550 kroner før skat, og det beløb vil blive nedsat, hvis man har en personlig pensionsformue på over to millioner kroner.
Og det er er der en god grund til, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
- Det skal sikre, at ordningen ikke bliver attraktiv for personer med meget høje arbejdsindkomster, som typisk også har høje pensionsformuer, siger han.
Regeringens udspil vil koste omkring tre milliarder kroner årligt. Og de penge skal komme fra det økonomiske råderum de første år, foreslår regeringen.
- Det er fornuftigt, fordi vi står i en situation, hvor coronaen har ramt hårdt, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
- Det bliver de bredeste skuldre i vores samfund, der løfter byrden. Vi står fuld og helt ved, at vi prioriterer tidlig pension til mennesker, der har brug for det, siger Nicolai Wammen.
Dernæst - fra 2023 - skal den tidlige pension nemlig finansieres ved at tilbagerulle skattelettelser for de højeste indkomster, der blev indført i 2010, samt et såkaldt 'samfundsbidrag' fra bankerne.
- Det er et ekstra samfundsbidrag, et skattetillæg til den selskabsskat, som den finansielle sektor i forvejen betaler af deres overskud. Og ser vi på, hvordan det er gået de sidste år, så er der meget store milliardoverskud i finanssektoren, siger skatteminister Morten Bødskov.
Han er ikke bekymret for, at dén regning ender som hos bankkunderne som gebyrer.
- Der er også andre muligheder i forhold til, hvordan man vi indrette sin virksomhed i finanssektoren - man kan se på de lønninger og honorarer, man giver internt i sin egen virksomhed - bare som et eksempel, siger han.
I videoen herunder kan du se statsminister Mette Frederiksen forklare indholdet i regeringens udspil til tidlig pension: