Straffen for at fremsætte bombetrusler er mild i forhold til de samfundsøkonomiske omkostninger. Det mener et fagudvalg under Rigspolitiet, og derfor vil statsadvokaten nu forsøge at få udvidet strafferammen, skriver Berlingske.
Senest søndag blev togtrafikken mellem landsdelene sat i stå i adskillige timer på grund af en indtelefoneret trussel om, at der var placeret en bombe på banegården i Odense.
Formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), er indstillet på at overveje anbefalingen om at slå hårdere ned på den slags kriminalitet.
Nødt til at reagere hårdt hver gang
- Det har efterhånden taget et omfang, der er vældigt generende for borgerne. Samtidig er truslen om terror til stede, derfor er vi nødt til at reagere hårdt hver gang, der er en trussel, siger hun til avisen.
I søndags blev hele banegårdsområdet evakueret, mens politiet - med bombehunde hentet ind fra Jylland og Sjælland - undersøgte, om der var hold i truslen.
Men der var ingen bombe på Odense Banegård Center, og oftest er der tale om falsk alarm. Men truslerne bliver altid taget alvorligt, fortæller Jakob Berger Nielsen, vicestatsadvokat ved Statsadvokaten i Viborg.
Det helt store apparat rykker
- Det er typisk sager, der får politi og brandvæsen til at rykke med det helt store apparat. Det giver også praktiske problemer for rigtig mange mennesker. Det er indgribende både økonomisk og for de mennesker, det rammer. Derfor tager vi det op, siger han.
Rigspolitiet har optalt 41 bombetrusler i de første ni måneder af 2013.
Bombetrusler kan give op til to års fængsel. Typisk slipper gerningsmændene dog med at sidde inde i 30 dage.
/ritzau/