Artiklen er opdateret med præsicering af, at aftalen giver staten direkte ejerskab over vindmølleparker. Staten har i dag indirekte ejerskab af flere parker gennem Ørsted.
Når vinden blæser over Nordsøen og ved Kattegat, skal det i fremtiden give plus på kontoen i den danske statskasse.
Regeringen og et bredt flertal af Folketingets øvrige partier er blevet enige om en udbudsramme for en stor udbygning af havvindmøller rundt omkring i danske farvande.
En central del af den aftale går netop ud på, at staten skal have en direkte ejerandel af havvindmølleparkerne på 20 procent.
Det et nybrud. For det er første gang, at der kommer en direkte statslig ejerandel på vindenergi, understreger DR's klimakorrespondent, Thøger Kirk.
- Det er nyt. Det er ikke noget, jeg har set tidligere noget sted i verden, at staten ejer en del af en vindpark, siger han.
I dag har staten kun indirekte ejerskab af vindmølleparker gennem Ørsted, som den ejer 50,1 procent af alle aktier i.
Ejerandelen på projektet - der har potentiale til at forsyne 14 millioner husstande med strøm - skal sikre, at staten har en vis indflydelse, når der bygges så meget på havarealet, som aftalen lægger op til.
- Hvis det viser sig, at de her parker er meget mere værd, end man tror, når buddene bliver afgjort, så vil den danske stat få gevindsten, siger klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
Branchen frygter forlænget proces
Der er dog blandede holdninger til, om det er en god ide eller ej.
Det er det ikke, hvis man spørger interesseorganisationen Green Power Denmark og administrerende direktør Kristian Jensen, der taler på vegne af den danske energisektor. Han havde gerne set en anden model.
- Vi havde fra Green Power Denmarks side gerne set, at der ikke havde været et krav om statsligt medejerskab. Det er med til at gøre reglerne mere komplicerede og udbudprocessen længere end nødvendigt, siger han.
- Og vi har brug for, at der kommer fart på nu, for vi har travlt, hvis vi skal nå at få havvindmølleparkerne op at køre inden 2030, siger Kristian Jensen.
Erhvervsorganisationen har tidligere udtrykt bekymring over, at investorer bliver skræmt væk af statslig indblanding. Og ifølge Kristian Jensen var der mange andre måder, som staten kunne have sikret sig en andel af profitten på.
Han understreger dog, at det er positivt, at en udbudsaftale er på plads. Det gør, at branchen har noget konkret at forholde sig til, selvom der fortsat mangler et mere konkret udbud.
Partier arbejdede ejerandelen ned
Regeringen og aftalepartierne arbejde i første omgang med et udkast, hvor der var lagt op til en ejerandel på 25 procent. Den ejerandel blev dog sat ned til 20 procent. Og det har blandt andre Liberal Alliance arbejdet for.
Klimaordfører Steffen W. Frølund ser ikke noget problem i, at staten får en andel af profitten. Det skulle bare være gjort på en anden måde, for medejerskab medfører en masse negativer, mener han.
- Det risikerer at sænke hastigheden på projekterne. Og vi vil gerne have dem ud så hurtigt som muligt, siger han.
- Det var vigtigt for os, da vi så, at flertallet i gruppen gerne ville have statsejerskab, at den blev hegnet ind så meget som muligt.
Ideen om et statslig medejerskab er da heller ikke groet i De Konservatives baghave. Klimaordfører Mona Juul fortæller, at det for partiet var en svær knast i forhandlingerne.
- Vi kan ikke se ideen i det statslige medejerskab, fordi det blandt andet kan betyde, at vi bliver forsinkede. Og så synes vi faktisk, at det er virksomhederne, der skal drive den grønne omstilling og ikke staten og borgenes skattekroner, som der er en vis risiko ved, siger hun.
Professor: 'Det skaber mere transparens'
Modsat Green Power Denmark og de to borgerlige partier mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, at den statslige ejerandel kan være en fordel.
Ifølge ham gør det hele udbudsprocessen mere gennemsigtigt for virksomhederne.
- Med denne her model skal virksomhederne ikke indbyrdes gå og gætte på, hvad de hver især byder til staten. Man skaber et mere rent udbud, og det kan betyde, at konkurrencen øges, og at prisen dermed bliver lavere, siger Brian Vad Mathiesen.
Professoren hæfter sig desuden ved, at virksomhederne skal gå ind i projektet med en mindre kapital, når nu staten investerer 20 procent.
Ifølge ham kan det være en fordel, der netop ikke skræmmer erhvervslivet væk fra at ville opføre vindmølleparkerne.
- Med de 20 procent sikrer vi desuden 20 procent større investeringer, fordi de private – som har hånden på kogepladen med 80 procent – kan bruge 20 procent, de ikke skal lægge ind her, i andre projekter, siger Brian Vad Mathiesen.