Snart kan førstegangsfødende blive to døgn på hospitalet

Regeringen og en række partier har i dag indgået en aftale om flere rettigheder til fødende.

Regeringen har her til aften præsenteret en ny aftale om flere rettigheder til fødende sammen med en række andre partier. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Det har været længe undervejs.

Men efter flere måneders voldsom kritik af forholdene på fødegangene i flere regioner er politikerne her til aften blevet enige om nye rettigheder for de fødende og flere penge til blandt andet flere ansatte på fødegangene.

- Vi ved, at der i den grad har været behov for et løft på fødselsområdet, og det kommer der nu, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ved et pressemøde i Sundhedsministeriet.

Pengene var allerede afsat med finansloven for 2022. Problemet har efter sigende været at få dem fordelt, men nu er partierne bag finansloven enige om en måde at gøre det på.

Og det sker med en politisk aftale, der blandt andet sikrer alle førstegangsfødende ret til to døgn på barselsgangen efter fødslen. Og hvis familien skulle ønske at blive udskrevet 24 timer efter fødslen, har de med aftalen ret til et hjemmebesøg på andendagen med den lille ny.

Desuden loves det, at retten til de to døgn senest træder i kraft i starten af 2023.

- Det har været rigtig vigtigt for os at give en mulighed for, at man kan få to dages ophold. Når man skal starte en ny familie, kan man se, at der er rigtig mange, som er usikre på det, siger Camilla Fabricius, der er familieordfører i Socialdemokratiet.

I alt var der på finansloven for 2022 afsat 475 millioner kroner til og med 2025 til området.

Og partierne bag aftalen er regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Mere personale på fødegangene

Udover de to døgn indeholder aftalen også en sum penge til mere personale på fødselsgangene og fastholdelse af de ansatte.

Og det har været en af de allervigtigste ting for Enhedslisten, fortæller partiets socialordfører, Pernille Skipper.

- For at sikre, at jordemødrene har lyst til at arbejde i den offentlige sektor med de mange års nedskæringer, som vi nu forsøger at rette op på. De manglende kollegaer, og den uligeløn de får, siger hun.

Helt konkret er der afsat 39,7 millioner kroner i 2022 og 69,4 millioner kroner årligt fra 2023 og frem til mere end 100 ekstra ansatte på fødeafdelingerne.

Og så er der afsat 51,1 millioner kroner i 2022, 12,2 millioner kroner i 2023 og 16,2 millioner kroner i 2024 til en rekrutterings- og fastholdelsespakke til fødeafdelingerne, som skal bruges til lokale initiativer, "der kan understøtte tilstrækkeligt sundhedspersonale."

- Det er en forsinket mors dags-gave efter en lidt hård fødsel, siger Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF.

- Der er meget, der skal gøres på det her område. Det er godt, der er afsat penge til at kalde på personale, som kan hjælpe jordemødrene hver dag.

Styrkelse af ammerådgivningen

I SF har de også kæmpet for, at der blev afsat penge til ammerådgivning til de nybagte forældre.

Her er der afsat ti millioner kroner årligt i 2023 og 2024 til, at sundhedsplejen kan tilbyde telefonisk ammerådgivning med videokonsultation fra klokken 16 til 20 i hverdagene og fra klokken 10 til 20 i weekender og helligdage.

Hos De Radikale, der også er en del af aftalen, som forresten kaldes 'En god start på livet', er de også glade for, at det endelig er aftalt, hvordan de afsatte midler på finansloven skal udmøntes.

- En fødsel er en kæmpe oplevelse, og det er vigtigt, at det er en god oplevelse for de nye familier, siger Stinus Lindgreen (R).

Hvordan de afsatte kroner til initiativerne helt konkret skal bruges skal aftales nærmere med kommuner og regioner, fremgår det af aftalen.